{"id":79,"date":"2012-06-26T13:46:48","date_gmt":"2012-06-26T13:46:48","guid":{"rendered":"http:\/\/psykologi.gl\/?page_id=79"},"modified":"2012-09-19T10:56:16","modified_gmt":"2012-09-19T10:56:16","slug":"det-gode-liv-i-uummannaq","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/psykologi.gl\/?page_id=79","title":{"rendered":"Det gode liv i Uummannaq"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

Mit f\u00f8rste bes\u00f8g i Uummannaq fandt sted i sommeren 1988. Jeg var turist, og var i byen 1 dag. <\/strong><\/p>\n

Alligevel n\u00e5ede jeg at fotografere det ubegribeligt smukke og st\u00e6rke Uummannaq Fjeld v\u00e6ldig mange gange fra alle mulige vinkler \u2013 alt sammen med sol, for solen skinnede fra en h\u00f8j, klar himmel den dag. Og jeg vidste ikke, at jeg senere skulle komme til at bes\u00f8ge Uummannaq mange gange og se fjeldet i mange slags vejr \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det slet ikke \u201der der\u201d.<\/p>\n

F\u00f8rste arbejdsopgave var i december 1991, hvor jeg lavede et kursus for Meeqqat Angerlarsiffimmi Uummannami om seksuelle overgreb.<\/p>\n

Kurset blev holdt i hallen \u2013 i den gamle biograf. Der var ikke meget lys, hverken ude eller inde, og jeg mindes at jeg p\u00e5 et tidspunkt ved middagstid kiggede ud ad vinduet og bem\u00e6rkede en svag r\u00f8d rand nederst p\u00e5 den sydlige himmel. Automatisk t\u00e6nkte min hjerne, at nu ville solen snart st\u00e5 op \u2013 hvad den naturligvis ikke gjorde. Vanetanker \u2013 et \u00f8jeblik senere veg den r\u00f8de stribe igen for polarnatten. Det var godt nok m\u00f8rkt. Jeg husker det nu ikke som egentlig ubehageligt, men jeg var der jo ogs\u00e5 kun i f\u00e5 dage.<\/p>\n

Jeg \u2013 underviseren! – kom for sent til kurset. Det f\u00f8ltes ret pinligt \u2013 og umuligt at g\u00f8re noget ved. Jeg strandede i Ilulissat og traf der en kvinde fra K\u00f8benhavn, som ogs\u00e5 skulle til Uummannaq. Hun skulle danse mavedans p\u00e5 hotellet \u2013 hvad vidste jeg om noget som helst af den slags, men noget var i g\u00e6re, uden at nogen vidste det. Det kan nemt ske, n\u00e5r historiske begivenheder krydser hinanden: f\u00f8rste mavedanser + f\u00f8rste kursus om seksuelle overgreb samtidig i en lille by. S\u00e5 nu skal I bare h\u00f8re….<\/p>\n

Kurset var jo s\u00e5dan set startet om morgenen som jeg ankom ved middagstid. Jeg husker godt min betagelse over, hvor roligt de alle sammen tog det, selv om jeg kom en halv dag for sent \u2013 det kan ikke hj\u00e6lpe noget at hidse sig op over den slags ting. De sker jo …. S\u00e5 de var g\u00e5et i gang uden l\u00e6rer i stedet for at sende kursisterne hjem igen. Rigtig god ide.
\nDer var en begravelse lige over middag, som en del af kursisterne gerne skulle deltage i, s\u00e5 en lidt forl\u00e6nget middagspause fik det hele til at g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed: kursisterne kunne n\u00e5 at komme til begravelse og kursusholderen kunne n\u00e5 frem.<\/p>\n

Kursisterne sad ved sm\u00e5 borde rundt i rummet, ca. 40 mennesker fra forskellige steder i byen og kurset forl\u00f8b da som den slags nu ofte g\u00f8r \u2013 med morgensang, undervisning, opl\u00e6g og gruppearbejde. Det er tungt stof, og som kursist sidder man og kommer i tanker om \u201dalle mulige\u201d af dem, man arbejder med, som m\u00e5ske … og der er\u00a0mange f\u00f8lelser i arbejdet med seksuelle overgreb, mange tanker og meget moral, der bliver aktiveret af dette tema. Man kan let selv blive ramt, uanset om man har v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb eller ej, for de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige mekanismer, der karakteriserer seksuelle overgreb, kender vi fra andre ubehagelige situationer, hvor nogen har misbrugt deres magt \u2013 en for\u00e6ldre, en l\u00e6rer, en kammerat … S\u00e5 det er altid kr\u00e6vende at v\u00e6re p\u00e5 kursus i temaer, der omhandler overgreb. Mange gange bliver kursisterne tunge om hjertet eller vrede og \u00f8nsker, at det ikke er sandt, at b\u00f8rn bliver udsat for overgreb. Men det g\u00f8r nogle jo, s\u00e5 n\u00e5r man arbejder med b\u00f8rn, m\u00e5 man l\u00e6re om det. S\u00e5dan er det, og s\u00e5dan gik det ogs\u00e5 her.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

P\u00e5 den sidste kursusdag bad Ann kursisterne om i pausen at finde to sten hver og tage dem med ind i lokalet. Som I ved, er det ikke nogen sv\u00e6r opgave at finde sten i Uummannaq. Mystikken bredte sig \u2013 hvad var nu d\u00e9t for noget m\u00e6rkeligt noget? Men de gode og l\u00e6revillige kursister gjorde, som de blev bedt om. Heller ikke jeg vidste, hvad stenene skulle bruges til, men det \u00e5benbaredes inden frokostpausen: Ann tog ordet, for at fort\u00e6lle, at Julemanden var blevet s\u00e5 glad for at h\u00f8re om dette kursus, at han ville opfylde et \u00f8nske for gruppen. Og til det form\u00e5l skulle stenene g\u00f8re det ud for \u00f8nskestenene. S\u00e5 stenene skulle \u2013 en i hver h\u00e5nd – sl\u00e5s sammen ligesom \u00f8nskestenene, og s\u00e5 kunne man \u00f8nske. Og s\u00e5 var det bare om at \u00f8nske intenst, for det var jo \u201dkun\u201d et \u00f8nske, der ville blive opfyldt. Hver tog stenene op, samtidig slog de dem sammen og \u00f8nskede \u2013 og straks sv\u00e6vede Shuleima ind i rummet til tyrkisk mavedansermusik og dansede mavedans for os alle sammen. (Og for retf\u00e6rdighedens skyld skal det lige n\u00e6vnes, at der var mere end \u00e9n, der bagefter indr\u00f8mmede at have \u00f8nsket dette!!)<\/p>\n

Jeg har ikke h\u00f8rt om andre, der har v\u00e6ret med til kursus om seksuelle overgreb med indlagt mavedans \u2013 s\u00e5 jeg betragter stadigv\u00e6k dette kursus som en historisk begivenhed og mener med rette at kunne tildele Uummannaq \u00e6ren som den eneste by, vor denne kombination af h\u00e6ndelser er sket.<\/p>\n

Senere p\u00e5 tiden arrangeredes et offentligt m\u00f8de med et panel af forskellige fremtr\u00e6dende personer fra byen samt undertegnede med min tolk. F\u00f8rst skulle der dog spilles bingo \u2013 s\u00e5 serveres kaffe med chokoladekage til og S\u00c5 et opl\u00e6g om seksuelle overgreb og endelig mulighed for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ogs\u00e5 denne aften husker jeg som en succes. Der var stor deltagelse, og stor sp\u00f8rgelyst. Og ogs\u00e5 dette arrangement var en nyskabelse i mit liv: incestdebat og bingo, men en udm\u00e6rket kombination. Der kom rigtig mange mennesker, en af arrang\u00f8rerne talte det til 140 \u2013 s\u00e5 n\u00e5r jeg rigtig vil prale, fort\u00e6ller jeg om dengang jeg var med i panelet ved et debatm\u00f8de om seksuelle overgreb, som tiltrak ca. 10% af byens befolkning!!!<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

Siden er det for mit vedkommende blevet til mange gensyn med Uummannaq. Siden 1994 er jeg kommer 1-2 gange om \u00e5ret som psykolog p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet og har i den forbindelse v\u00e6ret i kontakt med mange mennesker, f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet og i relation til b\u00f8rnehjemmet, b\u00e5de medarbejdere, b\u00f8rn, for\u00e6ldre. Og jeg har v\u00e6ret med i forskellige samarbejdsrelationer i forhold til kommunens socialforvaltning og til skolen i \u00e5renes l\u00f8b. Som regel har mine aktiviteter haft et konkret fokus, en \u201dsag\u201d eller et barn, der voldte vanskeligheder, en familie, der havde det sv\u00e6rt eller nogle sagsbehandlere eller l\u00e6rere, der \u00f8nskede supervision eller lidt undervisning. Temaet i mit arbejde er som oftest omsorgssvigt \u2013 eller rettere sagt: de psykiske og\/eller fysiske skader som f\u00f8lge af omsorgssvigt eller traumatiske begivenheder. Jeg t\u00e6nker her omsorgssvigt bredt set: vanr\u00f8gt, vold, seksuelle overgreb, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig fors\u00f8mmelse eller ford\u00f8mmelse. Alt sammen forhold, som belaster b\u00f8rnene.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

I nogle sammenh\u00e6nge har mit arbejdsm\u00e6ssige fokus v\u00e6ret handicap og mest drejet sig om de handicappede b\u00f8rn p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet.<\/p>\n

Der er store sociale problemer i Uummannaq, men det vil jeg ikke g\u00f8re til mit fokus nu, idet det virkeligt interessante i denne sammenh\u00e6ng er, at der udfolder sig en v\u00e6ldig kreativitet for at l\u00f8se eller h\u00e5ndtere disse problemer og vanskeligheder i Uummannaq. Det har imponeret mig gang p\u00e5 gang, s\u00e5 selv om jeg kommer bl.a. for at undervise, s\u00e5 l\u00e6rer jeg ogs\u00e5 meget under mine bes\u00f8g i Uummannaq.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nker f.eks. p\u00e5 rummeligheden \u2013 den holdning, at \u201dvi skal alle sammen v\u00e6re her\u201d. Allerede under mit bes\u00f8g i 1991 oplevede jeg b\u00f8rnehjemmets rummelighed. Den kunne ganske enkelt ses p\u00e5 b\u00f8rnegruppens sammens\u00e6tning. Her var sm\u00e5 og store b\u00f8rn, \u201dnormale\u201d og handicappede, nogle kr\u00e6vede voksne omkring sig konstant \u2013 der var mange \u201dslags\u201d b\u00f8rn, og alligevel virkede det som en b\u00f8rnegruppe.<\/p>\n

Samtidig oplevede jeg rummeligheden i b\u00f8rnehjemmets h\u00e5ndtering af en familie, som havde b\u00f8rn p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, og hvor moderen f\u00e5 dage i forvejen havde dr\u00e6bt sin mand. Hun var derfor interneret hos politiet. Det var selvsagt et stort drama ikke mindst for b\u00f8rnene. Det kan faktisk v\u00e6re temmelig sv\u00e6rt at rumme, is\u00e6r for b\u00f8rn, n\u00e5r der finder drab sted i ens familie. B\u00f8rnehjemmet s\u00f8rgede for, at moderen dagligt bes\u00f8gte sine b\u00f8rn p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, s\u00e5 b\u00e5de de og de andre b\u00f8rn kunne se, at hun stadigv\u00e6k var den kvinde, de kendte \u2013 ikke var forvandlet til et monster. Det er 15 \u00e5r siden, og det var meget fremsynet p\u00e6dagogisk arbejde, jeg kom derop til verdens top og fik at se. Jeg tror ikke, de kaldte det noget s\u00e6rligt \u2013 de \u201dgjorde det bare\u201d: m\u00f8dte b\u00f8rn og for\u00e6ldre med respekt og indlevelse i deres situation, deres behov og hvad der kunne hj\u00e6lpe dem videre i deres udvikling<\/p>\n

Desuden t\u00e6nker jeg p\u00e5 vedholdenheden. De opgiver ikke b\u00f8rnene p\u00e5 Uummannaq B\u00f8rnehjem. Det er uvurderligt. Mange af de b\u00f8rn, der bliver anbragt har en del\u00a0vanskeligheder med at opf\u00f8re sig p\u00e5 m\u00e5der, andre kan acceptere. De har derfor typisk mange nederlag i deres forhold til andre – b\u00e5de b\u00f8rn og voksne. En del af dem har oplevet at blive smidt ud fra steder, de har boet eller g\u00e5et i skole.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

P\u00e5 b\u00f8rnehjemmet fors\u00f8ger man at finde ting, der kan l\u00f8fte barnet til en sejr for at udvikle deres selvv\u00e6rd. Har et barns skolegang v\u00e6ret pr\u00e6get af nederlag, skal barnet m\u00e5ske pr\u00f8ve noget helt andet \u2013 hundesl\u00e6de, f.eks.. En del store b\u00f8rn har f\u00e5et livsmodet igen ved at opdage deres kr\u00e6fter i arbejdet med hundesl\u00e6dek\u00f8rsel, en disciplin, der kr\u00e6ver meget styrke, mod og udholdenhed. Undertiden har disse b\u00f8rn trukket store veksler p\u00e5 medarbejdernes t\u00e5lmodighed og rummelighed. Det kan godt v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, at de b\u00f8rn, som den ene dag er s\u00f8de og artige, pludselig bliver fr\u00e6kke og umedg\u00f8rlige. Man kan f\u00e5 lyst til at smide dem ud, men det er ikke deres behov. Og desuden l\u00e6rer b\u00f8rnene det forkerte, hvis man g\u00f8r det. S\u00e5 det g\u00f8r de ikke p\u00e5 Uummannaq B\u00f8rnehjem. De afkr\u00e6ver sig selv en st\u00f8rre kreativitet end barnet, s\u00e5ledes at rammerne igen bliver gode nok og relevante for barnet.<\/p>\n

S\u00e5 er der alsidigheden \u2013 b\u00f8rnene p\u00e5 Uummannaq b\u00f8rnehjem oplever mange forskellige ting b\u00e5de ude og hjemme. De g\u00e5r i skole, og de k\u00f8rer p\u00e5 hundesl\u00e6de, sejler og l\u00e6rer at beg\u00e5 sig i naturen i Nordgr\u00f8nland. Og de kommer ogs\u00e5 p\u00e5 rejser ud i den store verden \u2013 dannelsesrejser, ville man kalde det i gamle dage. Berigende er det og med til at s\u00e6tter livet i perspektiv.<\/p>\n

Noget af det, der har optaget mig en del er arbejdet med at skabe netv\u00e6rk for de b\u00f8rn, som ikke har en ressourcest\u00e6rk familie, idet netv\u00e6rk kan betyde forskellen mellem et liv i selvst\u00e6ndighed og frihed og et liv i afh\u00e6ngighed.
\nP\u00e5 b\u00f8rnehjemmet l\u00e6rer b\u00f8rnene hj\u00e6lpsomhed, hvilket er en v\u00e6rdifuld holdning at have med sig, n\u00e5r man skal ud i verden og skabe forhold til andre mennesker, b\u00e5de venner og kolleger og ogs\u00e5 til k\u00e6rester og egne b\u00f8rn. B\u00f8rnene g\u00e5r ud i verden med denne holdning og med deres forhold\/relationer til mennesker p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet i bagagen, og det er en god rygs\u00e6k at give sine b\u00f8rn med p\u00e5 deres livs rejse<\/p>\n

Jeg ser, at mange af b\u00f8rnene p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet opbygger venskabs- eller \u201ds\u00f8skende\u201dforhold til hinanden og s\u00e5ledes knytter b\u00e5nd, der varer langt ud over deres ophold p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet og b\u00f8rnene ved, at de har relationer til medarbejderne og b\u00f8rnene for livet \u2013 se det er et rigtigt b\u00f8rnehjem, et hjem for b\u00f8rn.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der alle de oplevelser, der f\u00f8lger med et arbejde p\u00e5 denne m\u00e5de \u201di felten\u201d –<\/p>\n

    \n
  • som dengang jeg boede i det lille gr\u00f8nne hus i juni m\u00e5ned og slet ikke kunne komme i seng, fordi jeg M\u00c5TTE se solen, n\u00e5r den kom frem h\u00f8jt oppe p\u00e5 Uummannaq-fjeldet –<\/li>\n
  • og dengang vi stod i Ukusissat og s\u00e5 verdens flotteste nordlys –<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
    \n
      \n
    • og de gange, jeg har siddet i fred og ro p\u00e5 en hundesl\u00e6de time efter time og bare v\u00e6ret der \u2013<\/li>\n
    • og dengang hundene spiste min ene kamik, som ikke engang var min egen \u2013<\/li>\n
    • og de gange, jeg har v\u00e6ret med p\u00e5 bes\u00f8g hos J\u00f8rgen Dahl i Ikerasak<\/li>\n
    • og de gange, jeg har v\u00e6ret med b\u00f8rnene p\u00e5 ture med b\u00e5d eller hundesl\u00e6de,spist fisk og k\u00f8d i fjeldet \u2013 nytilberedt p\u00e5 bedste m\u00e5de<\/li>\n
    • og alle middagene hos s\u00f8de mennesker i Uummannaq, som troligt inviterer, selvom de ikke har udsigt til at bes\u00f8ge mig i Nuuk \u2013<\/li>\n
    • og dengang m\u00e5nen s\u00e5 ud til at komme rutschende ned ad Uummannaq-fjeldetsom en stor, r\u00f8d bold<\/li>\n
    • og n\u00e5r jeg m\u00f8der mennesker med s\u00e6rlige talenter i byen \u2013 mavedanseren,gigtl\u00e6gerne, piloterne, forfattere, musikere, andre psykologer, undervisere, eventyrere …Jeg kunne blive ved, men det vil jeg nu ikke, blot slutte med at konstatere, at ganske vidst er Uummannaq en lille fl\u00e6kke s\u00e5 h\u00f8jt mod nord, at det er m\u00f8rkt en stor del af vinteren, og ganske vidst lever mennesker her et h\u00e5rdt og slidsomt liv pr\u00e6get af ulykker og sv\u00e6re ting, men ikke desto mindre lyser disse mennesker af liv og hjertelighed.Conni 06\/05\u00a0<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Mit f\u00f8rste bes\u00f8g i Uummannaq fandt sted i sommeren 1988. Jeg var turist, og var i byen 1 dag. Alligevel n\u00e5ede jeg at fotografere det ubegribeligt smukke og st\u00e6rke Uummannaq Fjeld v\u00e6ldig mange gange fra alle mulige vinkler \u2013 alt sammen med sol, for solen skinnede fra en h\u00f8j, klar himmel den dag. Og jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-79","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":81,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions\/81"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}