Dette er den danske udgave af kapitlet om sorggruppen i Nuuk, som er placeret som sidste kapitel i den gr\u00f8nlandske overs\u00e6ttelse af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick: Anniaat Katsorsaatasoq (Den n\u00f8dvendige smerte) \u2013 Atuakkiorfik, 19?? \u2013<\/p>\n
Der er i bogen en indledning, se nedenfor, som ikke her er gengivet i fuld l\u00e6ngde, men I f\u00e5r et indtryk af, hvad der st\u00e5r \u2026 resten er selve kapitlet.<\/p>\n
<\/p>\n
DEN N\u00d8DVENDIGE SMERTE\u00a0<\/strong><\/p>\n Indledning:<\/p>\n F\u00f8rste ide (Asii for flere \u00e5r siden ….)<\/p>\n Realiseringen (kontakt Nini, kontakt Conni …)<\/p>\n <\/p>\n YALOM<\/strong><\/p>\n Sorggruppen i Nuuk har fra starten haft den overordnede m\u00e5ls\u00e6tning at afpr\u00f8ve og udvikle Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick’s behandlingsmetode “den \u00e5bne sorggruppe” i Nuuk.<\/p>\n Nini Leick har fungeret som konsulent p\u00e5 projektet og siden som vores supervisor. Vi har desuden gennemf\u00f8rt et 2 \u00e5rigt videreuddannelsesforl\u00f8b med Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick 1996-98.<\/p>\n Det er med baggrund i vores arbejde med sorggruppen og en del kursusvirksomhed, at “Den n\u00f8dvendige smerte” nu overs\u00e6ttes til gr\u00f8nlandsk, og derfor ogs\u00e5, at vi har f\u00e5et lov til at bidrage med et kapitel om vores arbejde med denne metode i Gr\u00f8nland.<\/p>\n Grundlaget for vores sorgterapi her er alts\u00e5 de tanker og holdninger, der i \u00f8vrigt findes beskrevet i n\u00e6rv\u00e6rende bog. Efter aftale med forfatterne vil vi dog desuden pr\u00e6sentere en del af den bagved liggende ideologi, som Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick har bragt os i kontakt med. Ideologisk set arbejder vi p\u00e5 eksistentialistisk grundlag, n\u00e6rmere betegnet efter tanker og begreber fra den amerikanske eksistentielle psykoterapeut Irving D. Yalom.<\/p>\n Yalom tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er underlagt 4 eksistentielle grundvilk\u00e5r\/ultimative livstemaer, som er vanskelige at acceptere. Vi bliver angste, n\u00e5r vi konfronteres med grundvilk\u00e5rene for vores eksistens, og for at d\u00e6mpe denne angst udvikler vi forskellige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og intellektuelle m\u00e5der at forn\u00e6gte, fortr\u00e6nge eller p\u00e5 anden vis undg\u00e5 erkendelsen af de ultimative livstemaer:<\/p>\n <\/p>\n 1.: D\u00f8den –<\/p>\n 2.: Friheden –<\/p>\n 3.: Isolationen –<\/p>\n 4.: Meningsl\u00f8sheden –<\/p>\n <\/p>\n Det er n\u00f8dvendigt for at vi kan leve et almindeligt dagligt liv, at vi fritages for hele tiden at v\u00e6re i erkendelse af de ultimative livstemaer, men samtidig vil livet af og til konfrontere os med livstemaerne. Dette sker bl.a. hver gang vi mister eller uds\u00e6ttes for andre sv\u00e6rt traumatiske oplevelser<\/p>\n Vores psykiske forsvarssystem fors\u00f8ger at beskytte os imod erkendelsen af de ultimative livstemaer:<\/p>\n <\/p>\n 1.: D\u00f8den<\/strong> – det er et faktum, at vi alle skal d\u00f8. Det er en alt for skr\u00e6mmende tanke for os\/vores ego, s\u00e5 vi g\u00f8r mange f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og intellektuelle krumspring for at undg\u00e5 at se i \u00f8jnene, at ogs\u00e5 JEG skal d\u00f8. Typisk t\u00e6nker vi, at selv om det sker for alle andre, s\u00e5 m\u00e5 lige akkurat jeg v\u00e6re undtaget, eller vi skubber erkendelsen af d\u00f8den foran os: “selvf\u00f8lgelig skal ogs\u00e5 jeg d\u00f8 – m\u00e5ske – engang i en fjern fremtid – i hvert fald ikke lige nu”<\/p>\n 2.: Friheden<\/strong> – det er rent faktisk s\u00e5dan, at vi som mennesker har ansvar for vore til- og fravalg i livet. Vi har frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil opfatte det, vi oplever\/m\u00f8der p\u00e5 vores vej, og vi kommer til at tage ansvaret for det. Min livsf\u00f8relse drejer mit liv i den ene eller anden retning, uanset om jeg g\u00f8r mig det klart eller ej. Min livsf\u00f8relse f\u00e5r konsekvenser, hvad enten jeg vil det eller ej. Det er skr\u00e6mmende at se i \u00f8jnene, og skr\u00e6mmende at m\u00f8de den uforudsigelighed eller gr\u00e6nsel\u00f8shed i tilv\u00e6relsen, som friheden ogs\u00e5 repr\u00e6senterer: at der ikke er p\u00e5 forh\u00e5nd givne rigtige og forkerte svar p\u00e5 livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vi fors\u00f8ger da ogs\u00e5 typisk at bilde os selv ind, at vores eksistentielle frihed er begr\u00e6nset. Vi bagatelliserer vore handlingers betydning for de store linier – “\u00e5h pyt, det er nok ikke s\u00e5 skadeligt med tobak\/alkohol\/forurening …” . Vi lader os begr\u00e6nse af konventioner og andres forventninger, oplever at v\u00e6re “n\u00f8dt til” eller “ikke kunne” det ene og det andet og viger dermed for de kampe og eventuelle nederlag, der f\u00f8lger med erkendelsen af friheden som et ultimativt livstema.<\/p>\n 3.: Isolation<\/strong> – faktisk er vi dybest set alene. Vi f\u00f8des alene, d\u00f8r alene, er alene om kroppens indre processer, tankerne, f\u00f8lelserne. Og det er skr\u00e6mmende at erkende denne isolation fra resten af menneskeheden eller livet. Vi fors\u00f8ger derfor p\u00e5 ikke at opleve isolation\/ensomhed. Vi afleder og lader os aflede fra kontakt med os selv – mig helt alene. Vi har glemt, at vi f\u00f8des alene og vi skyder fra os erkendelsen af, at vi skal d\u00f8 alene. Vi oplever og “g\u00f8r” hele tiden s\u00e5 meget, og n\u00e5r vi endelig er alene, passer vi meget omhyggeligt p\u00e5 ikke at komme til at “kede os”, vi “m\u00e5” underholdes<\/p>\n 4.: Meningsl\u00f8sheden<\/strong> – i virkeligheden er livet i sig selv uden mening, verden g\u00e5r sin gang med eller uden min medvirken. Verden har eksisteret f\u00f8r min tid og vil eksistere efter min tid. Det er sv\u00e6rt at se i \u00f8jnene, at mit liv er s\u00e5 meningsl\u00f8st. Vi har brug for mening i tilv\u00e6relsen og sp\u00f8rger ofte os selv, hvad meningen dog kan v\u00e6re, n\u00e5r der sker uoverkommelige, ubegribelige, uretf\u00e6rdige – meningsl\u00f8se – ting. Hvad er meningen med, at b\u00f8rn skal d\u00f8, f\u00f8r deres liv er rigtig begyndt? Hvad er meningen med, at en far og fors\u00f8rger skal omkomme under sit arbejde med at skaffe mad til sin familie? osv. Vi har brug for at svar, og s\u00f8ger det m\u00e5ske i religi\u00f8sitet eller hos sp\u00e5koner, men det ER meget, meget sv\u00e6rt for os som mennesker at acceptere, at der m\u00e5ske ingen overordnet mening er …. m\u00e5ske er meningen med mit liv det, jeg g\u00f8r det til..!?! Tydeligvis er det i hvert fald ikke muligt at leve et udviklende, kvalificerende liv uden at kunne se en mening med det. Hvis meningsl\u00f8sheden infiltrerer livet, f\u00f8les dette v\u00e6rdil\u00f8st og ligegyldigt, mens engagement i noget meningsfuldt kvalificerer menneskers liv, skaber mening.<\/p>\n <\/p>\n Forh\u00e5bentlig fremg\u00e5r det, at vores psykiske forsvar mod erkendelsen af de ultimative livstemaer er sunde og gode. Uden dette forsvar ville livet blive uoverkommeligt at leve. Samtidig – livet er jo paradoksalt – er det n\u00f8dvendigt hen ad vejen i livet at erkende\/l\u00e6re at omg\u00e5s de eksistentielle grundvilk\u00e5r. De eksistentielle grundvilk\u00e5r i praksis angiver p\u00e5 en m\u00e5de gr\u00e6nserne for min (og din) eksistens. Vi lever p\u00e5 det paradoks, at vores liv er defineret ved sit oph\u00f8r –<\/p>\n I vores daglige tilv\u00e6relse har vi brug for beskyttelse imod fuld erkendelse af grundvilk\u00e5rene for at have energi og mod til at leve livet. Vi har brug for at skubbe d\u00f8dsbevidstheden til side og tro p\u00e5, at vi ogs\u00e5 lever i morgen, vi har brug for at forn\u00e6gte frihedens gr\u00e6nsel\u00f8se krav og skabe rammer og strukturer at fungere i, vaner og ritualer til visse af vore g\u00f8rem\u00e5l. Vi har brug for at undg\u00e5 isolationsf\u00f8lelsen og opbygge f\u00e6llesskab og n\u00e6rhed med andre, og vi har brug for at bek\u00e6mpe meningsl\u00f8sheden og f\u00f8le, at vores liv har mening, at det, vi foretager os er gavnligt og gl\u00e6deligt for os selv og andre.<\/p>\n En gang imellem bliver vi konfronteret med et eller flere af de ultimative livsvilk\u00e5r. Det sker f.eks., n\u00e5r nogen, vi kender d\u00f8r, n\u00e5r der sker ulykker og katastrofer, n\u00e5r sygdom, arbejdsl\u00f8shed eller andet isolerer os fra “det almindelige liv”. Da bryder vores forsvar imod erkendelse af de eksistentielle grundvilk\u00e5r sammen, og vi bliver angste. Vores sj\u00e6l bliver rystet.<\/p>\n Sorgprocessen er vores naturlige reparationsmekanisme, n\u00e5r sj\u00e6len er blevet rystet. Gennem sorgen genvinder vi fatningen, f\u00f8lingen med os selv og opn\u00e5r lidt dybere erkendelse af de ultimative livstemaer. N\u00e5r mennesker uds\u00e6ttes for mange tab eller voldsomme traumer bliver sorgprocessen som regel forstyrret og der er brug for hj\u00e6lp til at lede sorgen tilbage i et almindeligt forl\u00f8b.<\/p>\n De ultimative livstemaer er eksistentielle vilk\u00e5r og som s\u00e5dan universelle. De er alts\u00e5 ikke bundet til kultur, men der kan naturligvis sagtens t\u00e6nkes at v\u00e6re kulturbestemte forskelle i de reaktioner, mennesker udviser, n\u00e5r de m\u00f8der de eksistentielle grundvilk\u00e5r, ligesom det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan at de forsvarsmekanismer, der udvikles til at beskytte mennesker imod erkendelsen af de 4 grundvilk\u00e5r delvis er kulturelt bestemt. Forsvar dannes altid af den enkelte p\u00e5 baggrund af dennes livserfaringer p\u00e5 det tidspunkt, hvor den givne forsvarsmekanisme udvikles – derfor vil kulturelle faktorer ogs\u00e5 spille ind her. Vi vender tilbage til refleksioner over dette senere\/ i afsnittet om refleksioner og erfaringer<\/p>\n N\u00e5r vi sammenligner de to kulturer, vi har levet i – dansk og gr\u00f8nlandsk –\u00a0 er der tydeligvis stor forskel p\u00e5 hvordan og i hvor h\u00f8j grad mennesker konfronteres med grundvilk\u00e5rene de to steder.<\/p>\n I Gr\u00f8nland er D\u00d8DEN<\/strong> n\u00e6rv\u00e6rende i dagliglivet p\u00e5 en selvf\u00f8lgelig m\u00e5de. “Alle” ser fangerne lande fangsten og fl\u00e6nse s\u00e6ler p\u00e5 “Br\u00e6ttet”, hvor fugle og fisk ligger med hoved og fjer, s\u00e5 det er klart, hvad det er. Der bliver ikke gjort noget fors\u00f8g p\u00e5 at skjule eller kamuflere d\u00f8den. Det g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r mennesker d\u00f8r: Man er meget opm\u00e6rksom p\u00e5 v\u00e6rdien af ritualer omkring d\u00f8d og begravelse – at sige farvel til den d\u00f8de, at se den d\u00f8de krop i kisten, at deltage i udsyngning og begravelse. De allerfleste mennesker, ogs\u00e5 b\u00f8rn, har set et d\u00f8dt menneske og v\u00e6ret med til at synge den d\u00f8de ud fra sygehus eller kapel og har v\u00e6ret med til begravelse. Dette naturlige holdning til d\u00f8den og den d\u00f8de skaber ikke n\u00f8dvendigvis mindre d\u00f8dsangst, men det ser ud til, at den fastholder en mere klar erkendelse af d\u00f8den som en realitet i alle menneskers – ogs\u00e5 ens eget – liv.<\/p>\n D\u00f8den er ikke – som der har v\u00e6ret tendens til i Danmark – gemt af vejen og gjort fremmed og livsfjern, selv om der sker v\u00e6ldig mange dramatiske d\u00f8dsfald i Gr\u00f8nland, mange “unaturlige” d\u00f8dsfald: ulykker, selvmord og drab, som ellers nok kan f\u00e5 mennesker til at \u00f8nske sig langt v\u00e6k fra d\u00f8d og d\u00f8dsbevidsthed.<\/p>\n I mods\u00e6tning til d\u00f8den er FRIHEDEN<\/strong> som eksistentielt grundvilk\u00e5r ikke s\u00e6rlig synligt. Traditionelt har mennesker her v\u00e6ret underlagt de stor, barsk natur og ikke et personligt valg mht. livsf\u00f8relse. Den oprindelige inuit-befolkning v\u00e6ret udvist en meget h\u00f8j grad af ansvarlighed og p\u00e5passelighed med b\u00e5de det \u00e5ndelige: ritualer ifm. fangst og jagt og med det praktiske, daglige liv: redskaber, bolig, bekl\u00e6dning og forr\u00e5d, og heri ligger en ber\u00f8ring med den eksistentielle frihed.<\/p>\n De seneste to \u00e5rhundreders kolonisering og europ\u00e6isering af Gr\u00f8nland har radikalt \u00e6ndret befolkningens livsf\u00f8relse og \u00e5ndelige v\u00e6rdier. Vi forestiller os, at dette meget vel kan have anf\u00e6gtet den gr\u00f8nlandske befolknings mulighed for at m\u00e6rke den eksistentielle friheds bydende krav: Der kom forsyninger og tankegange (kristendommen), som gjorde den gamle omhu med redskaber, skind og forr\u00e5d samt ritualerne i forbindelse med fangsten mindre indlysende – m\u00e5ske endog overfl\u00f8dige for overlevelsen. Til geng\u00e6ld blev menneskene afh\u00e6ngige af kolonimagten. Den gamle stolthed og selvst\u00e6ndighed, hvor mennesket konfronteres med frihedens skr\u00e6mmende krav om ansvarlighed for sine valg, blev afl\u00f8st af afh\u00e6ngighed af pr\u00e6sten og kolonibestyreren og hans varelager … ???<\/p>\n Tanker om eller udsigt til ISOLATION<\/strong> f\u00f8rer straks til handling og ideer blandt mennesker i Gr\u00f8nland. Der er tradition for st\u00e6rke og t\u00e6tte f\u00e6llesskaber mellem mennesker, og tanken om ensomhed er s\u00e5 erkendt ubehagelig for “alle”, at mange er parate til at betale selv store personlige omkostninger b\u00e5de f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, \u00f8konomisk og socialt for at undg\u00e5 ensomhed. Der er naturligvis her tale om ensomhed i social forstand, men vi t\u00e6nker, at n\u00e5r der bliver brugt s\u00e5 meget energi p\u00e5 at undg\u00e5 social ensomhed\/alenehed, s\u00e5 vil erkendelsen af isolationen som eksistentielt grundvilk\u00e5r sandsynligvis v\u00e6re vanskelig.<\/p>\n I gamle dage var ensomhed i fjeldet en af metoderne i uddannelsen af angakkoq, den gr\u00f8nlandske shaman. Den unge mand (undertiden kvinde), som skulle v\u00e6re angakkoq, gik til fjelds alene i l\u00e6ngere tid og skulle udst\u00e5 ensomheden i den store natur. Han ville da m\u00f8de sine hj\u00e6lpe\u00e5nder til det fremtidige virke som angakkoq.<\/p>\n <\/p>\n MENINGSL\u00d8SHEDEN<\/strong>, fortjener s\u00e6rlig bev\u00e5genhed, fordi – if\u00f8lge Yalom – et samfund, der hurtigt \u00e6ndrer sig fra at v\u00e6re umiddelbart gennemskueligt for den enkelte til at v\u00e6re pr\u00e6get af uigennemskuelighed og indviklede strukturer, ofte vil medf\u00f8re mange problemer med at konfrontere sig med meningsl\u00f8sheden.<\/p>\n I et samfund som det gamle gr\u00f8nlandske er livets mening umiddelbart indlysende: at skaffe mad og husly, at overleve. Mennesket er helt konkret og synligt i naturen\/verden, det er en del at denne st\u00f8rre sammenh\u00e6ng og har mening i kraft af det. Det har da ikke relevans at filosofere over livets dybere mening eller mangel p\u00e5 samme, livet er sin egen mening og leves med engagement og intensitet og med alle de meningsl\u00f8se h\u00e6ndelser, som nu engang sker. Livet i denne form synes i sig selv st\u00e6rkt nok til at b\u00e6re sin mening p\u00e5 trods af alle ulykkerne, p\u00e5 trods af uforudsigeligheden.<\/p>\n I l\u00f8bet af bare 50 \u00e5r er samfundsstrukturen endevendt flere gange i Gr\u00f8nland, f\u00f8rst i 1953, da Gr\u00f8nland blev dansk amt og “skulle p\u00e5 niveau med de andre amter” og igen i 1979 ved indf\u00f8relsen af hjemmestyret.<\/p>\n Tilv\u00e6relsen er ikke l\u00e6ngere selvindlysende, der er ting, der skal tages stilling til, menneskeskabte magtstrukturer under naturens tydelige magtfuldhed – der er en mening at skabe med tilv\u00e6relsen.<\/p>\n Et menneske, for hvem det er en fremmed tanke at man selv kan definere meningen med sit liv, kan ikke lige pludselig tage stilling til mange valgmuligheder. Ofte f\u00f8ler mennesker i den situation sig ikke kvalificerede til at v\u00e6lge og lader sig derfor nemt p\u00e5virke af andres meninger om, hvad der er “rigtigt”. Deres beslutninger f\u00e5r ikke rod inde i dem selv, og dette medf\u00f8rer, at livet bliver pr\u00e6get af meningsl\u00f8shed, ligegyldighed, mangel p\u00e5 dybe v\u00e6rdier, man er parat til at sl\u00e5s for.<\/p>\n Som mennesker sp\u00f8rger vi ofte os selv og hinanden, hvad meningen mon er med denne eller hin ulykke. Vi s\u00f8ger en mening, n\u00e5r der sker uoverkommelige, ubegribelige, uretf\u00e6rdige – meningsl\u00f8se – ting.<\/p>\n I Gr\u00f8nland sker der mange voldsomme ulykker og katastrofer, hvor mennesker bliver dybt chokerede, sj\u00e6lsrystede, n\u00e5r de mister deres k\u00e6re eller uds\u00e6ttes for tab eller trusler om tab af liv, helbred eller n\u00e6rtst\u00e5ende personer.<\/p>\n Mange individer og familier i Gr\u00f8nland blev sl\u00e5et i stykker af den hastige udvikling, der fandt sted i 50’erne og 60’erne: Livsformer blev brudt ned uden at nye var bygget op, som passede til mennesker. Mennesker, der stod midt i livet og aldrig i deres vildeste fantasi havde forestillet sig andre livsformer for sig selv, skulle pludselig oml\u00e6gge hele tilv\u00e6relsen, og de skulle lige s\u00e5 pludseligt forholde sig til en kolossal m\u00e6ngde af nyt – nye omgivelser, nye regler, fremmede mennesker, mange mennesker, nye ting, mode …. Mange gr\u00f8nl\u00e6ndere m\u00e5 have k\u00e6mpet h\u00e5rdere end det er til at forestille sig, for at bevare deres r\u00f8dder i denne omstillingsproces – og nogen klarede det ikke. De blev opslugt af storbylivets lethed i tilv\u00e6relsen, fristelserne – f\u00f8rst og fremmest alkoholen og den deraf f\u00f8lgende norml\u00f8shed.<\/p>\n Har mennesker her i Gr\u00f8nland derfor i s\u00e5 h\u00f8j grad accepteret meningsl\u00f8sheden som et grundvilk\u00e5r, at den kommer til at styre livet?\u00a0 – at man opgiver at skabe mening i det kaotiske felt af uforudsigelighed og er det m\u00e5ske en del af baggrunden for de mange symptomer p\u00e5, at den eksistentielle meningsl\u00f8shed driver sit spil med mennesker, som alkoholisme, omsorgssvigt, modl\u00f8shed og “ligegyldighed” overfor livet if\u00f8lge Yalom er udtryk for?<\/p>\n <\/p>\n Vores praksis i Sorggruppen i Nuuk<\/strong><\/p>\n Anna<\/strong> arbejder i gruppen med tabet af sin s\u00f8n, som d\u00f8de ved en ulykke. Anna var specielt knyttet til denne s\u00f8n, og hans d\u00f8d medf\u00f8rte en st\u00e6rk f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed, som bl.a. kom til udtryk ved, at Anna \u00f8nskede, det var hende, der var d\u00f8d, at hun kunne have givet sit liv i bytte for, at s\u00f8nnen havde levet videre.<\/p>\n Bibi<\/strong> arbejder med sin fars d\u00f8d. Faderen var den sidstlevende af for\u00e6ldrene, og Bibi havde som en god datter v\u00e6ret opofrende for sin far i mange \u00e5r. Ved hans d\u00f8d f\u00f8ltes hendes liv pludselig uden mening – hun var ikke vant til at t\u00e6nke p\u00e5 egne vegne, eller besk\u00e6ftige sig direkte med sine egne \u00f8nsker og behov. Faderens d\u00f8d medf\u00f8rte en sj\u00e6lsrystelse for Bibi, som skr\u00e6mte hende s\u00e5 meget, at det til tider udl\u00f8ste regul\u00e6re angstanfald.<\/p>\n <\/p>\n Et forl\u00f8b – kort beskrevet<\/strong><\/p>\n Christine<\/strong> kommer i gruppen p\u00e5 grund af moderens d\u00f8d. Hun er plaget af tristhed og er ogs\u00e5 forundret over, hvorfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt for hende at komme over moderens d\u00f8d. Christine troede, at hun ville v\u00e6re temmelig up\u00e5virket af sin mor d\u00f8d, da hun f\u00f8ler meget vrede imod sin mor p\u00e5 grund af dennes sv\u00e6re alkoholproblemer og fors\u00f8mmelighed overfor Christine.<\/p>\n Christine fort\u00e6ller om, hvordan hun fik besked om moderens d\u00f8d, om ensomheden ved at skulle rejse langt alene for at deltage i begravelsen, hun fort\u00e6ller om sine f\u00f8lelser ved begravelsen og den f\u00f8rste tid derefter. Christine begynder snart at skrive breve til sin mor, fort\u00e6lle moderen i brevene om sine mange forskellige f\u00f8lelser for hende – angsten og fortvivlelsen hos den lille pige, som var alt for meget overladt til sig selv og sine egne l\u00f8sninger af livets store og sm\u00e5 problemer, om hendes evige s\u00f8gen efter k\u00e6rlighed og bekr\u00e6ftelse hos moderen, uden at finde den, om skammen og skyldf\u00f8lelserne over moderens drikkeri, om vreden over ikke at v\u00e6re blevet tilgodeset, passet som andre b\u00f8rn osv., osv. For hvert brev oplevede Christine en lettelse, men i starten ogs\u00e5 en skamfuldhed over at sige sandheden. Hun havde l\u00e6rt sig som barn at d\u00e6kke over sandheden ved fortielse eller sm\u00e5l\u00f8gne, s\u00e5 skammen og skyldf\u00f8lelserne aktiveredes, da hun begyndte at fort\u00e6lle de virkelige h\u00e6ndelser og f\u00f8lelser. N\u00e5r skammen kom, hjalp vi Christine med at kontrollere, om de andre f\u00f8lte, hun var “forkert”, som hun selv f\u00f8lte det, eller om de i virkeligheden godt kunne fors\u00e5 hendes f\u00f8lelse, selv om den m\u00e5ske ikke altid var “p\u00e6n”. Arbejdet med skam er altid v\u00e6sentligt, n\u00e5r der er alkohol i problemstillingen, selv om alkohol-problemet ikke er klientens eget. I Christines tilf\u00e6lde var det moderens alkoholproblemer, der havde p\u00e5lagt Christine stor skamfuldhed, som det koster meget arbejde at slippe fri af. Skamfuldheden i denne form er en genstridig og meget dyb f\u00f8lelse, som ikke er nem at forl\u00f8se. Men gentagelse af samme procedure giver “mod-oplevelser” til de gamle fra barndommen, s\u00e5 en slags udskiftning kan finde sted.<\/p>\n Arbejdet bragte nye erindringer med sig, vigtige mennesker, som hun havde f\u00e5et f\u00f8lelser fra, gamle k\u00e6rester, som hun havde m\u00e5ttet svigte, fordi hun ikke troede p\u00e5, hun var god nok til dem ….\u00a0 Christine kom til et punkt, hvor hendes f\u00f8lsomhed overfor sine indest\u00e6ngte f\u00f8lelser og erindringer gjorde hende meget “bl\u00f8d” i gruppen, s\u00e5 hver gang en anden klient arbejdede med ting, der mindede om Christines egne, gr\u00e6d hun og arbejde p\u00e5 denne m\u00e5de “ekstra” for sig selv. De andres arbejde mindede hende om ting, hun ikke ved egen kraft kunne kalde frem.<\/p>\n Christines senere breve til moderen handler om hendes erkendelse af, at moderen aldrig kommer til at give hende det, hun s\u00e5 ih\u00e6rdigt s\u00f8gte gennem hele barndommen, og hun kunne give sig selv lov til at gr\u00e6de over alt det, hun s\u00e5ledes er blevet snydt for. Hun har grund til at v\u00e6re ked af, at hendes barndom skulle v\u00e6re s\u00e5 h\u00e5rd og hendes mor s\u00e5 fjern for hende. Ved at give disse f\u00f8lelser plads, kan de blive forl\u00f8st, s\u00e5 de bagefter fylder mindre og giver mere klare erkendelser. Efter mange gange med disse f\u00f8lelser, oplever Christine p\u00e5 et tidspunkt livet som tomt. Vi forf\u00f8lger tomheden, og Christine finder ud af, at der noget godt inde i midten, og det kan vi f\u00e5 til at vokse. Christine oplever, at hun f\u00e5r mere mod i sit daglige liv til at skabe og fastholde egne meninger og f\u00f8lelser, selv om det skaber konflikt med andre. Hun oplever, at konflikter kan l\u00f8ses uden varige sk\u00e5r i venskabet. Christine bliver mere og mere tiltrukket af livet, f\u00e5r travlt med sit sociale og famili\u00e6re liv, som f\u00f8r skr\u00e6mte hende til passivitet. Christine oplever frihed til at v\u00e6re sig selv og mod p\u00e5 livet, da hun slutter i gruppen.<\/p>\n <\/p>\n Rammerne<\/strong><\/p>\n Sorggruppen m\u00f8des 1 gang\/uge, og arbejdet omfatter for os terapeuter 4 timer, for klienterne 3 timer hver gang.<\/p>\n Kl. 17.00 starter vi med at indrette rummet med madrasser, t\u00e6pper og puder for at skabe et bl\u00f8dt og tryghedsfremmende rum til sorgarbejdet. Derefter udveksler vi informationer og nye henvendelser siden sidst, samt repeterer hver klients hjemmeopgave, s\u00e5 vi er forberedte og godt koordinerede inden gruppen m\u00f8des op kl. 18.00.<\/p>\n Klienterne er sammen med os terapeuter i 2 timer, hvor hver enkelte – en ad gangen – arbejder med sin hjemmeopgave.<\/p>\n Der arbejdes med dramatiske og chokerende tab som f.eks. uventede og voldsomme d\u00f8dsfald\/drab, d\u00f8de b\u00f8rn, handicappede b\u00f8rn, skilsmisse, d\u00f8de for\u00e6ldre. For en dels vedkommende er sorgarbejdet kompliceret af alkoholisme i familien eller flere tab indenfor en kort periode af livet.<\/p>\n kl. 20-21 drikker klienterne kaffe\/te uden terapeuternes tilstedev\u00e6relse. Hensigten er at give gruppens medlemmer mulighed for at etablere sociale relationer samt at tale sammen om det, der er sket i gruppearbejdet. Dette er en vigtig funktion, idet alle i gruppen har lovet hinanden tavshed om det, der sker i gruppen.<\/p>\n Mens klienterne drikker kaffe sammen, evaluerer vi aftenens forl\u00f8b, det terapeutiske arbejde dr\u00f8ftes, og vi g\u00f8r stikordsnotater om den enkeltes hjemmeopgave til n\u00e6ste gang.<\/p>\n <\/p>\n Tavshedskontrakten<\/strong><\/p>\n Alle klienter har tavshedspligt om det, de f\u00e5r kendskab til om de andre medlemmer i gruppen. Ingen m\u00e5 alts\u00e5 snakke med andre om det, de h\u00f8rer om eller fra de andre. Man har lov til at snakke med andre om sin egen proces –\u00a0 det er faktisk en vigtig del af sorgarbejdet at l\u00e6re at dele sine tanker og f\u00f8lelser mennesker i sit eget netv\u00e6rk – men ingen har lov til at tale om andres sorgproces. For at understrege tavshedskontrakten, afslutter vi hver gang med at holde hinanden i h\u00e5nden, mens reglen repeteres b\u00e5de p\u00e5 gr\u00f8nlandsk og p\u00e5 dansk. Det er vores indtryk, at alle v\u00e6rner om tavshedspligten.<\/p>\n <\/p>\n Visitation<\/strong><\/p>\n Alle, der henvender sig, f\u00e5r tilbud om en forsamtale. Her h\u00f8rer man om sorggruppens arbejdsform og fort\u00e6ller om det\/de tab, der har f\u00f8rt til kontakten til sorggruppen. Forsamtalen slutter med en vurdering af, om sorggruppen er et relevant tilbud for vedkommende.<\/p>\n N\u00e5r terapeuten og klienten er enige om, at sorggruppen er relevant, kan klienten starte. Den f\u00f8rste aften i gruppen er den nye klient med som g\u00e6st, dvs. uden selv at arbejde direkte med sine tab. G\u00e6sten er underlagt tavshedskontrakten som de andre og overv\u00e6rer de andres arbejde, hvorefter hun\/han skal tage stilling til sin videre tilknytning til gruppen. Nogle f\u00e5 har ikke \u00f8nsket at forts\u00e6tte i sorggruppen, men de allerfleste har valgt at starte som klient i sorggruppen efter at have v\u00e6ret g\u00e6st.<\/p>\n <\/p>\n Tosprogsvilk\u00e5ret<\/strong><\/p>\n I Gr\u00f8nland m\u00e5 vi forholde os til, at to vidt forskellige sprog skal fungere sammen. Sproget er noget personlig v\u00e6rdifuldt for et menneske – og dermed et s\u00e5rbart omr\u00e5de. Derfor har vi anset det for vigtigt, at vi som behandlere forholder os klart til, at vores arbejdsvilk\u00e5r her omfatter to sprog, selv om kun den ene af os to behandlere behersker begge sprog. Blandt klienterne er der b\u00e5de rent gr\u00f8nlandsksprogede, rent dansksprogede og dobbeltsprogede i gruppen.<\/p>\n Informationer til gruppen og introduktion af nye medlemmer foreg\u00e5r p\u00e5 b\u00e5de gr\u00f8nlandsk og dansk, mens den enkeltes arbejde foreg\u00e5r p\u00e5 det sprog, vedkommende v\u00e6lger. For at g\u00f8re det muligt for alle at f\u00f8lge hinandens arbejdsproces og dermed styrke gruppef\u00f8lelsen afsluttes hvert arbejde med, at Asii laver et resum\u00e9 p\u00e5 det sprog, klienten ikke arbejdede p\u00e5.<\/p>\n Vores udgangspunkt og hovedprincip er, at den enkelte klient selv v\u00e6lger, p\u00e5 hvilket sprog hun vil arbejde. I praksis betyder det, at gr\u00f8nlandsk sprogede klienter kommer til at arbejde med Asii som terapeut, mens dansksprogede og dobbeltsprogede kan arbejde med b\u00e5de Asii og Conni.<\/p>\n N\u00e5r Asii er frav\u00e6rende, kan sprogfrivillighedsprincippet ikke gennemf\u00f8res fuldt ud. I praksis har det betydet, at en enkelt klient har valgt ikke at arbejde, men komme og v\u00e6re til stede med de andres arbejde, andre l\u00e6ser deres breve p\u00e5 gr\u00f8nlandsk og arbejder med f\u00f8lelserne p\u00e5 dansk, mens atter andre v\u00e6lger at skifte til det ellers fremmedartede danske sprog, og arbejde p\u00e5 “halv motorkraft”, som en klient en dag udtrykte det. De fleste af klienterne forst\u00e5r meget dansk, men nogle f\u00f8ler sig ikke kompetente i at tale det og mange f\u00f8ler det forkert at tale dansk om deres eget liv og egne f\u00f8lelser. N\u00e5r man arbejder i sorggruppen, bliver det meget klart, at sproget er andet og meget mere end ordene. Et v\u00e6sentligt arbejde i sorggruppen er at s\u00e6tte ord p\u00e5 f\u00f8lelser, og det skal selvf\u00f8lgelig v\u00e6re klientens egne ord, for at det skal virke optimalt, dvs. ord p\u00e5 klientens eget sprog.<\/p>\n Princippet om at respektere den enkeltes valg af sprog har medvirket til l\u00f8bende at nuancere vores viden og tanker om den mangfoldighed af variationer i personligt sprog, der i virkeligheden findes i mennesker.<\/p>\n De to sprog er ikke hermetisk adskilt, de fleste forst\u00e5r idet mindste en smule af “det andet” sprog. Dertil kommer det meget v\u00e6sentlige faktum, at der, p\u00e5 trods af sprogforskelle, kan skabes dyb kontakt i f\u00f8lelserne. Her hj\u00e6lper kendskabet til hinandens historie samt f\u00f8lelsesudtryk og kropssprog naturligvis p\u00e5 vej. Det er vores erfaring, at n\u00e5r kontakten er etableret p\u00e5 et dybere f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt plan, bliver ordenes v\u00e6gt en lille smule mindre for kommunikationen. Det er som om det bliver lettere at forst\u00e5 ogs\u00e5 de sproglige udsagn, n\u00e5r kontakten er dyb. Og samtidig er det vores overbevisning, at denne dybde i f\u00f8lelserne ikke kan opn\u00e5s uden at den enkelte som udgangspunkt selv v\u00e6lger sit arbejdssprog. Dette kan synes paradoksalt, og det er da ogs\u00e5 et omr\u00e5de i vores arbejde og samarbejde i sorggruppen, som vi selv til stadighed arbejder med, fordi det optager os og vi fornemmer, at det er et vigtigt og omr\u00e5de, som rummer mange perspektiver for arbejdet i et to-sproget, flerkulturelt samfund.<\/p>\n Vi str\u00e6ber efter s\u00e5 stor fleksibilitet som muligt mht. sprog, og derfor overs\u00e6tter Asii alt, hvad der er n\u00f8dvendigt. Det stiller naturligvis ekstraordin\u00e6re krav til den dobbeltsprogede behandler, n\u00e5r kollegaen er udelukkende dansk-sproget, men vi har valgt ikke at se “sprogproblemerne” som en forhindring for arbejdet og samarbejdet. Vi betragter det som et – til tider lidt besv\u00e6rligt – vilk\u00e5r, man m\u00e5 tage stilling til og arbejde med hele tiden. Det er en udfordring, at der i mange sammenh\u00e6nge i Gr\u00f8nland befinder sig dobbeltsprogede, rent gr\u00f8nlandsk- og rent dansksprogede i samme rum. Det har v\u00e6ret en positiv erfaring for os, at dette ikke har skabt store problemer eller utilfredsheder i gruppen, og det er vores fornemmelse, at fordi sprogproblemet er blevet taget alvorligt og arbejdet \u00e5bent med, har klienterne accepteret denne del af virkeligheden, selv om det er klart, at enhver s\u00e5 vidt muligt \u00f8nsker at arbejde med personlige emner p\u00e5 sit prim\u00e6re sprog.<\/p>\n <\/p>\n De fleste har det som Dorthe<\/strong>:<\/p>\n Dorthe skriver konsekvent p\u00e5 gr\u00f8nlandsk og vil helst arbejde p\u00e5 gr\u00f8nlandsk, men n\u00e5r Asii er frav\u00e6rende, skifter hun til dansk. Stadigv\u00e6k skriver og l\u00e6ser hun sine breve p\u00e5 gr\u00f8nlandsk.<\/p>\n Men der findes et utal af variationer<\/strong> over dette tema i sorggruppen, som f.eks.:<\/p>\n Ella<\/strong> er dobbeltsproget, og et eksempel p\u00e5 en klient, som har skiftet arbejdssprog alt efter, hvem hendes breve var adresseret til. Ella arbejdede med flere tab i gruppen, og derfor skrev hun breve til forskellige personer undervejs i processen. Sproget var det sprog, hun s\u00e6dvanligvis talte med den p\u00e5g\u00e6ldende.<\/p>\n Frederikke<\/strong> taler ikke dansk, men forst\u00e5r alt p\u00e5 dansk. Frederikke har altid arbejdet p\u00e5 gr\u00f8nlandsk, dvs. n\u00e5r Asii er frav\u00e6rende, arbejder Frederikke ikke selv, men m\u00f8der troligt op, fordi hun gerne vil deltage i stemningen og de andres arbejde.<\/p>\n Grethe<\/strong> er eksempel p\u00e5 en gr\u00f8nlandsk kvinde, der som barn blev opdraget til at tale dansk, fordi det var finere. Hun har selv l\u00e6rt sig gr\u00f8nlandsk senere, og vekslede i sit arbejde, fordi hun gennem det gr\u00f8nlandske sprog f\u00f8ler sig bedre i kontakt med sit eget inderste og ikke den “skal”, hun fik p\u00e5tvunget hjemmefra.<\/p>\n Helle<\/strong> taler mest dansk og f\u00f8ler sig bedst hjemme ved at skrive og l\u00e6se breve p\u00e5 dansk, selv om hun ogs\u00e5 taler gr\u00f8nlandsk udm\u00e6rket<\/p>\n Ingrid<\/strong> skrev p\u00e5 dansk, n\u00e5r hun vidste, Asii ville v\u00e6re frav\u00e6rende<\/p>\n <\/p>\n Arbejdet med f\u00f8lelserne<\/strong><\/p>\n Andetsteds i denne bog beskriver MD-N og NL detaljeret arbejdet med f\u00f8lelserne. Dette kapitel handler specifikt om nogle af vores erfaringer og overvejelser fra Nuuk. Det har sl\u00e5et os, hvor let vore klienter har ved at finde f\u00f8lelserne frem. Det er som om modstanden i terapien er mindre for mange af vore gr\u00f8nlandske klienter end hvad man ellers kender som terapeut. Dette betyder, at effekten af at arbejde i gruppe m\u00e5ske er endnu st\u00f8rre her end i Danmark, da \u00e5benheden p\u00e5 det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige plan er st\u00f8rre. Vi har en hypotese om, at dette ogs\u00e5 h\u00e6nger sammen med sproget: det gr\u00f8nlandske sprog er p\u00e5 en kvalitativt anderledes m\u00e5de direkte forbundet med f\u00f8lelsesladet i personen, der taler, end dansk (og andre europ\u00e6iske) sprog n\u00f8dvendigvis er. Dette tr\u00e6k er en styrke for gruppen, virker forst\u00e6rkende p\u00e5 sammenholdet i gruppen – selve f\u00f8lelsen af f\u00e6llesskab om noget menneskelig vigtigt. Samtidig er dette omr\u00e5de selvsagt gruppens achillesh\u00e6l, idet tilf\u00e6ldig omgang med disse f\u00f8lelser ville s\u00e5re v\u00e6ldig dybt.<\/p>\n Sorgarbejde er adskillelsesarbejde – et tab er at miste noget, man er knyttet til, det vil sige noget, man har investeret f\u00f8lelser i. Sorgens f\u00f8lelser i det enkelte tilf\u00e6lde er derfor de f\u00f8lelser, tilknytningen rummede\/omfattede. Det betyder ogs\u00e5, at alle t\u00e6nkelige f\u00f8lelser kan optr\u00e6de undervejs i sorgarbejdet, og en slags adskillelsesarbejde er ofte at adskille sammenblandede f\u00f8lelser. Nogle af f\u00f8lelserne er som regel lettere tilg\u00e6ngelige end andre.<\/p>\n I brevene, der l\u00e6ses h\u00f8jt i sorggruppen, arbejder klienten med hver enkelt f\u00f8lelse. Herved forl\u00f8ses f\u00f8lelsen: erkendelsen uddybes og der frigives energi. Forl\u00f8sning af f\u00f8lelserne kan v\u00e6re dramatisk og ledsages ofte af voldsom gr\u00e5d. Gr\u00e5den og ordene l\u00f8sner s\u00e5 at sige de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilknytninger, og det g\u00f8r ondt i f\u00f8lelserne. Empatien fra de andre i gruppen og deres aktive f\u00f8lelser virker som en katalysator p\u00e5 den enkeltes arbejde, og g\u00f8r det udholdeligt at f\u00f8lelser, der ofte har v\u00e6ret indest\u00e6ngte i lang tid, deles med andre mennesker. I sorggruppen g\u00f8r vi meget ud af at dele f\u00f8lelserne og g\u00f8re sig klart, hvem det er, man har delt de sv\u00e6re f\u00f8lelser med. Vi hj\u00e6lper den enkelte til at kigge rundt for at m\u00e6rke, hvordan de andre har modtaget hendes f\u00f8lelse. Samtidig er det en understregning af, at f\u00f8lelsen nu er sat fri. Klienten udtrykker ofte spontant en stor lettelse, n\u00e5r en arbejdsopgave afsluttes. Dette opfatter vi som udtryk for, at personen har god kontakt til sine dybe f\u00f8lelser og sin krop, og da p\u00e5 en n\u00e6sten fysisk m\u00e5de m\u00e6rker lettelsen, n\u00e5r de tunge f\u00f8lelser bliver forl\u00f8st.<\/p>\n Paradoksalt nok grines der meget i sorggrupper – ogs\u00e5 vores. Den teoretiske forklaring er, at netop den lettelse, som sorgarbejdet medf\u00f8rer, smitter ud i gruppen, og selv om der er andre, som endnu sidder tilbage med tunge f\u00f8lelser, smitter lettelsen s\u00e5 meget, at latteren bryder igennem hos alle. Det er meget betagende at opleve disse skift hos mennesker i dyb sorg, at opleve fleksibiliteten i personligheden og f\u00f8lelsernes forvandling. Dette er endvidere medvirkende til, at sorgarbejdet bliver overkommeligt – man oplever lettelsen undervejs, om ikke man selv er n\u00e5et dertil endnu, s\u00e5 ser man den hos de andre og m\u00e6rker lettelsen gennem dens smittende virkning.<\/p>\n <\/p>\n Angst<\/strong><\/p>\n Jane<\/strong> s\u00f8gte sorggruppen ca. \u00bd \u00e5r efter hendes samlevers selvmord. Hun oplevede st\u00e6rk angst i sin dagligdag og f\u00f8lte sig inkompetent som mor og “voksen”.<\/p>\n I den f\u00f8rste periode i gruppen blev Jane hele tiden meget bange ogs\u00e5 i gruppen, b\u00e5de n\u00e5r hun selv arbejdede og undertiden ogs\u00e5 af de andres arbejde. Hun kunne ryste af skr\u00e6k eller blive svimmel og f\u00e5 \u00e5nden\u00f8d. Jane var flere gange p\u00e5 nippet til at give op, fordi arbejdet var s\u00e5 utrolig ubehageligt for hende. Det er meget ubehageligt at v\u00e6re i en angsttilstand, f\u00f8le sig ude af stand til at \u00e6ndre p\u00e5 det eller i det hele taget have kontrol over sig selv. I denne startfase arbejdede Jane mest med at l\u00e6re at tage kontrol, n\u00e5r angsten truede med at overv\u00e6lde hende. Hun l\u00e6rte sig at lokalisere angsten i kroppen, give den form og farve og pr\u00f8ve at finde et objekt for den, s\u00e5 hun bedre vidste, hvad hun var bange for. Hendes f\u00f8rste m\u00e5l var at blive “ven” med sin angst i stedet for at se den som en farlig fjende. Det skulle snart vise sig, at Janes angst bundede i, at hendes samliv havde v\u00e6ret pr\u00e6get at ubalance, som bl.a. kom til udtryk som trusler og vold imod hende. S\u00e5 hun var faktisk bange for sin samlever, selv efter hans d\u00f8d. Efterh\u00e5nden fik hun mod til at huske p\u00e5 de konkrete erindringer, bl.a. i forbindelse med samleverens selvmord og kontakte f\u00f8lelser i sig selv, som hun ellers ikke havde turdet erkende, fordi hun vidste, at de ville have udl\u00f8st stort raseri fra samleveren, hvis han var blevet konfronteret med s\u00e5danne f\u00f8lelser fra hende. P\u00e5 dette trin i behandlingen k\u00e6mpede Jane sv\u00e6re kampe med sit eget indre, fordi hun p\u00e5 trods af sin viden om, at samleveren var d\u00f8d, blev ved med at blive bange for hans eventuelle repressalier imod hende. Efterh\u00e5nden d\u00e6mpede angsten sig mere og mere, og til sidst kom Jane i kontakt med den st\u00e6rke vrede imod samleveren, som i mange \u00e5r havde ligget under angsten. P\u00e5 dette tidspunkt i forl\u00f8bet blev det pludselig tydeligt for Jane, hvor st\u00e6rk hun i virkeligheden er og hele tiden havde v\u00e6ret, hun fik repareret sin selvrespekt og sit selvv\u00e6rd og sluttede i gruppen som en glad pige med mod p\u00e5 livet.<\/p>\n Angst er en fort\u00e6rende og belastende f\u00f8lelse, n\u00e5r den s\u00e5ledes belejrer et menneskes liv og faktisk s\u00e6tter det i st\u00e5. Det er som om alting bliver uoverkommeligt, opm\u00e6rksomheden g\u00e5r til at holde angsten v\u00e6k eller bek\u00e6mpe den. Mange f\u00f8ler sig handlingslammede og udretter ikke rigtig noget. Angsten i denne form er abstrakt, det er uklart for personen, hvad det er, man er bange for – man er eksistentielt ramt, har f\u00e5et \u00f8delagt sit forsvar imod erkendelsen af de ultimative livstemaer. M\u00e5den, vi arbejder med angst i sorggruppen er som beskrevet for Janes vedkommende: at konkretisere og fors\u00f8ge at give angsten et objekt, s\u00e5ledes at angsten, som breder sig ud over hele livet, kan blive fokuseret p\u00e5 et objekt, som er eller har v\u00e6ret farligt i personens liv. P\u00e5 denne m\u00e5de transformeres angsten til frygt, som er v\u00e6sentligt nemmere at arbejde med. I tilf\u00e6lde som Janes, viser angsten sig ofte at kunne konkretiseres til frygt for voldelige episoder, frugt for at volden skal ende med, at man bliver dr\u00e6bt eller at man bliver efterladt hj\u00e6lpel\u00f8s og magtesl\u00f8s.<\/p>\n Frygten rummer ofte et aspekt af ensomhed, ligesom angsten ogs\u00e5 altid g\u00f8r. N\u00e5r gruppen er s\u00e5 effektiv til angstarbejdet, h\u00e6nger det sammen med, at man her s\u00e5 tydeligt kan demonstrere forskellen p\u00e5 den ensomhed, som var i den oprindelige situation og s\u00e5 det f\u00e6llesskab, gruppen repr\u00e6senterer. Der er meget styrke i det, som hj\u00e6lper den enkelte til hurtigere og dybere erkendelse.<\/p>\n En del mennesker bliver bange for angsten, fordi den er s\u00e5 frygtelig ubehagelig. De pr\u00f8ver at opfinde forskellige former for kontroladf\u00e6rd, som skal sk\u00e5ne dem for angsten.<\/p>\n Dette er Klara<\/strong> er eksempel p\u00e5. Klara havde mistet begge sine for\u00e6ldre og f\u00f8lte sig meget alene i verden, fordi familien s\u00e5ledes var sl\u00e5et i stykker af d\u00f8dsfald. Klara var meget ung, da for\u00e6ldrene d\u00f8de, s\u00e5 hun havde ikke personlige foruds\u00e6tninger for alene at bearbejde s\u00e5 stor sorg, derfor udviklede hun denne ub\u00e6rlige angst. Angsten plagede hende dagligt, og hendes kontrol-adf\u00e6rd viste sig bl.a. ved, at hun ikke kunne holde ud, hvis hendes egne b\u00f8rn var uden for synsvidde. Hun m\u00e5tte konstant holde udkik fra vinduet, n\u00e5r b\u00f8rnene var ude at lege, selv om hun godt vidste, at de b\u00e5de var store og fornuftige nok til at passe p\u00e5 og evt. hente hj\u00e6lp, hvis de fik brug for det. Hendes kontrollerende adf\u00e6rd satte alts\u00e5 hendes egen sunde fornuft ud af spillet – og hendes b\u00f8rn var selvsagt irriterede over denne konstante overv\u00e5gen.<\/p>\n <\/p>\n Vrede<\/strong><\/p>\n Laila<\/strong> havde mistet begge sine for\u00e6ldre f\u00f8r hun n\u00e5ede at blive rigtig voksen, hun havde stadigv\u00e6k brug for deres st\u00f8tte i sit eget liv, og Laila blev undervejs i sorgarbejdet meget vred, b\u00e5de p\u00e5 sin mor og far, fordi de var d\u00f8de fra hende og p\u00e5 Gud, fordi han lod det ske. Martha<\/strong> havde mistet flere n\u00e6rtst\u00e5ende personer indenfor kort tid p\u00e5 uforudsigelige m\u00e5der. Ogs\u00e5 hun m\u00e6rkede sin vrede – og tvivl p\u00e5, om gud overhovedet findes, siden s\u00e5 store ulykker kan ramme mennesker. B\u00e5de Laila og Martha havde sv\u00e6rt ved at st\u00e5 ved deres vrede og give den udtryk. Det g\u00e6lder for de fleste af vores klienter, at n\u00e5r de kommer til et punkt i sorgarbejdet, hvor de m\u00e6rker vreden, forstyrres de ofte af skam, skyld eller angst. Vrede er en “forbudt” f\u00f8lelse i sorgarbejdet, man m\u00e5 ikke sige eller t\u00e6nke noget “grimt” om de d\u00f8de, og heller ikke f\u00f8le vrede imod dem. Denne holdning er vel ikke direkte specifik for Gr\u00f8nland, men er meget udbredt her. Det vil sige, at den enkelte s\u00f8rgende, som f\u00f8ler vreden, samtidig vil f\u00f8le sig forpligtet til at skjule, m\u00e5ske fortr\u00e6nge den, og derved afsk\u00e6re sig selv muligheden for at finde ud af, hvad vreden egentlig har at sige. En m\u00e5de at forst\u00e5 vredens berettigelse p\u00e5 kan v\u00e6re at se p\u00e5 vreden som en side af k\u00e6rligheden – at kunne blive vred p\u00e5 et andet menneske er tegn p\u00e5, at dette menneske betyder\/har betydet meget for den, der bliver vred. S\u00e5ledes kan vreden f\u00e5 sin rette plads i arbejdet og ikke l\u00e6ngere ses som “forkert”. Undervejs i sorgprocessen dukker vrede n\u00e6sten altid op p\u00e5 et eller andet tidspunkt, og den er faktisk en nyttig f\u00f8lelse i sorgprocessen, fordi den er en udadrettet f\u00f8lelse, som det som regel er forholdsvis nemt at m\u00e5lrette. Den er desuden kraftfuld p\u00e5 en m\u00e5de, som frigiver energi og g\u00f8r personen handlekraftig. Vreden er s\u00e5ledes en sund f\u00f8lelse, men konventioner har l\u00e6rt mennesker, at fordi vredens indhold som regel omhandler “grimme” sider af livet, er selve f\u00f8lelsen “grim”, s\u00e5 derfor er det ofte sv\u00e6rt at arbejde direkte med vreden, n\u00e5r den f\u00f8rste gang viser sig. Den f\u00f8rste fase i arbejdet med vrede bliver da ogs\u00e5 ofte blot at acceptere vreden og pr\u00f8ve at se den som en sund og naturlig del af processen. Et andet problem i arbejdet med vrede er, at i og med, at den sj\u00e6ldent har f\u00e5et plads i livet, bliver mange utrygge ved tanken om at slippe den l\u00f8s. Hvad kommer der til at ske? De bliver bange for at blive s\u00e5 opslugt af deres vrede, at de slet ikke kan styre sig. Arbejdet med vrede skal derfor som regel starte i det sm\u00e5, man m\u00e5 \u00f8ve sig i “den lille vrede” f\u00f8r man f\u00f8ler sig kl\u00e6dt p\u00e5 til at tage “den store vrede” frem i lyset. Det er vigtigt i denne proces, at det er den enkeltes tempo, der afg\u00f8r, hvor hurtigt man n\u00e5r frem til det direkte arbejde med vreden. Hvis klienten f\u00f8ler sig presset i f\u00f8lelsesarbejdet med en kraftig og ukendt f\u00f8lelse, vil det nemt ende i angst. Klienten bliver bange for sig selv og mister tilliden til terapeuten, og det videre forl\u00f8b er vanskeliggjort. S\u00e5danne forhold g\u00f8r, at f\u00f8lelsesarbejdet i nogle perioder kan se ud som om det er g\u00e5et helt i st\u00e5, mens det andre gange pludselig tager fart. Man kan aldrig p\u00e5 forh\u00e5nd pr\u00e6cist vide, hvor den enkelte klient skal bruge lang tid p\u00e5 grund af blokeringer, derfor m\u00e5 man hele tiden som terapeut p\u00e5 f\u00f8lelsesarbejde holde sig “bag” sin klient, lade klienten vise vejen og bestemme tempoet. Mange mennesker i Gr\u00f8nland er pr\u00e6get af stor beskedenhed, og undertiden giver de udtryk for, at de ikke er gode nok til deres f\u00f8lelsesarbejde, hvis de skal bruge flere gange p\u00e5 samme “lille f\u00f8lelse”. Da m\u00e5 vi som fagpersoner undervise lidt i respekten for f\u00f8lelsernes kraftfuldhed og vigtigheden af at finde det rette tempo. Dette plejer som regel at berolige klienterne s\u00e5 meget, at deres kontakt indadtil bliver god nok til, at de faktisk kan m\u00e6rke, n\u00e5r de er parate til n\u00e6ste skridt. P\u00e5 disse punkter l\u00e6rer klienterne desuden meget af hinandens arbejde. N\u00e5r man ikke selv er den, der sidder midt i alle f\u00f8lelserne, er det selvsagt lettere at se, hvorfor det er vigtigt at v\u00e6re forsigtig. Mens man sidder midt i ubehagelige f\u00f8lelser, vil man helst have det til at “g\u00e5 over” hurtigst muligt.<\/p>\n Virkeligt mange i sorggruppen har sv\u00e6rt ved vredesarbejdet, og vi har t\u00e6nkt p\u00e5, hvordan “man” egentlig i Gr\u00f8nland omg\u00e5s vrede. Da slog det os, at man her oftest ser vrede i form af voldsom hidsighed, og det forklarer m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt af den v\u00e6ldige angst for vreden: hvis man kun kender vreden som hidsighed, dvs. ukontrolleret udbrud, hvor alt kan ske, er det vel ikke underligt, at man selv fors\u00f8ger at holde sin vrede grundigt indest\u00e6ngt? En yderligere hale p\u00e5 dette er, at i mange sammenh\u00e6nge synes det som om “man” accepterer, at mennesker, der i ub\u00e6ndigt raseri\/hidsighedsanfald beg\u00e5r grove handlinger, ikke kan drages til ansvar, da de jo ikke havde kontrol over sig selv. At l\u00e6re at omg\u00e5s sin vrede er en effektiv m\u00e5de at nedbringe b\u00e5de angsten for vreden og risikoen for disse voldsomme raserianfald, som mange mennesker undertiden bliver gjort ulykkelige af.<\/p>\n <\/p>\n Skam<\/strong><\/p>\n Naja<\/strong>s far var d\u00f8d flere \u00e5r tidligere. Han havde haft sv\u00e6re alkoholproblemer det meste af Najas opv\u00e6kst, og hans drikkeri havde f\u00f8rt meget skam ind i Najas liv og pr\u00e6gede hendes tilknytning til faderen. I hendes sorgproces blev skamfuldheden ved med at dukke op, det kr\u00e6vede meget arbejde for Naja at h\u00e5ndtere den.<\/p>\n Olga<\/strong> f\u00f8lte dyb skam i forbindelse med moderens d\u00f8d, fordi hun blev dr\u00e6bt. Skamf\u00f8lelsen var s\u00e5 overv\u00e6ldende, at selv om dette drab var over 20 \u00e5r gammelt, kunne hun n\u00e6sten ikke f\u00e5 over sine l\u00e6ber at fort\u00e6lle om det, og i meget lang tid heller ikke overkomme at se andre mennesker i \u00f8jnene, n\u00e5r hun snakkede med dem. Det var stort set lige meget, hvad Olga skulle i kontakt med andre om, s\u00e5 trak hun blikket til sig i skam. Olga havde end ikke kunnet fort\u00e6lle sine egne b\u00f8rn om, hvordan deres mormor var d\u00f8d.<\/p>\n Skamf\u00f8lelsen f\u00e5r et menneske til at f\u00f8le sig som ingenting v\u00e6rd, vi vil helst g\u00f8re os usynlige, forsvinde fra jordens overflade, vi g\u00e5r ind i en tilstand af n\u00e6sten ikke at v\u00e6re til og en f\u00f8lelse af, at “dette her” vil aldrig ende. Nogle siger det p\u00e5 den m\u00e5de, at skamf\u00f8lelsen stj\u00e6ler vores identitet. Skammen kommer tidligt ind i menneskers liv og har til form\u00e5l at l\u00e6re os om vores begr\u00e6nsninger som menneske. Det lille barn p\u00e5 1 \u00e5r, som tror, det selv kan klare alting, at ingenting er farligt og trygheden er en selvf\u00f8lge, har brug for en mere realistisk opfattelse for ikke at komme til skade. Det hj\u00e6lper skammen med til. Men hvis trygheden ikke ogs\u00e5 er der i barnets liv, eller hvis skammen bliver “overudviklet” f.eks. ved at barnet bliver skammet ud, s\u00e5 kan skamfuldhed blive s\u00e5 overv\u00e6ldende for et menneske, at det g\u00e5r som for Olga og Naja – og mange andre: at skamf\u00f8lelsen n\u00e6sten kommer til at invalidere menneskers liv.<\/p>\n I sorggruppen kr\u00e6ver arbejdet med skam derfor stor respektfuldhed og n\u00e6rv\u00e6r i den situation, hvor skamf\u00f8lelsen dukker op. Et menneske i stor skam kan ikke holde kontakt, hun tr\u00e6kker sig ind i sig selv eller “ud mellem stjernerne”, og man kan ikke presse en kontakt igennem. Man kan fastholde sin egen del af kontakten, snakke til den skamfulde, s\u00e5 hun ikke helt forsvinder v\u00e6k i identitetsl\u00f8shed og p\u00e5 den m\u00e5de pr\u00f8ve at give hende mod til at vende tilbage. Det heldige er nemlig, at selv om en person er “v\u00e6k” i skam, s\u00e5 h\u00f8rer hun alligevel, s\u00e5 man har chancen for at f\u00e5 hende tilbage igen, hvis man selv kan forblive rolig og respektfuld overfor det, der sker. I arbejdet med skam er gruppen igen uvurderlig, idet et skamf\u00f8lelsesarbejde altid afsluttes med, at den, der har v\u00e6ret “v\u00e6k” i sin skamfuldhed, til sidst kigger rundt p\u00e5 de andre i gruppen for at m\u00e6rke, om de forst\u00e5r hende. At m\u00e6rke de andres forst\u00e5else heler det indre s\u00e5r, som skamfuldheden repr\u00e6senterer, og efterh\u00e5nden som dette bliver gjort nogle gange, bliver “anfaldene” af skamf\u00f8lelse mindre og mindre.<\/p>\n Skamf\u00f8lelsen kan desuden dukke op i forbindelse med arbejdet med andre f\u00f8lelser, f.eks. vrede – mange skammer sig over at v\u00e6re vrede p\u00e5 en afd\u00f8d, eller tanker om den afd\u00f8de, som i forhold til opdragelse eller kulturelle normer anses for forbudte eller forkerte. F.eks. m\u00e6rker Pia<\/strong> skammen, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om, hvor lidt hendes mor tog sig af hende og hvor f\u00e5 gode minder hun har fra sin barndom. Qivioq<\/strong> m\u00e6rker skammen, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om, hvordan hun som barn undertiden har \u00f8nsket sin mor d\u00f8d, s\u00e5 hun selv kunne blive lettet for det store ansvar, moderen havde placeret p\u00e5 hende<\/p>\n <\/p>\n Chok<\/strong><\/p>\n Mange af klienterne i sorggruppen har mistet n\u00e6rtst\u00e5ende personer ved pludseligt, uventet d\u00f8dsfald, ofte ogs\u00e5 dramatisk. N\u00e5r d\u00f8den kommer p\u00e5 den m\u00e5de, rammes de fleste efterladte meget voldsomt af chok.<\/p>\n Ruth<\/strong>s s\u00f8n tog sit eget liv i en ung alder, Sara<\/strong>s bror d\u00f8de pludseligt, netop som han havde stiftet familie, Tina<\/strong>s k\u00e6reste forsvandt p\u00e5 havet, hans lig blev aldrig fundet, Ulla<\/strong>s lille sunde og raske datter d\u00f8de, da hun faldt fra stor h\u00f8jde …. hver gang s\u00e5danne ulykker sker, ryster det omgivelserne, konfronterer os med de fire ultimative livstemaer, og hvis ikke f\u00f8lelserne f\u00e5r mulighed for at l\u00f8be frit i situationen, kan chokket s\u00e6tte sig som tristhed, mangel p\u00e5 gl\u00e6de ved livet, en f\u00f8lelse af at v\u00e6re placeret udenfor livet selv, nogle tr\u00e6kker sig mere og mere ind i sig selv, l\u00e6gger afstand til livet. Det f\u00f8les for farligt at leve, n\u00e5r s\u00e5danne ulykker kan ramme en. Der opst\u00e5r s\u00e5ledes en skr\u00f8belighed i personen, som hindrer livsenergien i at flyde frit og give livsgl\u00e6de. N\u00e5r mennesker arbejder med chok (undertiden mange \u00e5r gamle), f\u00f8les det, som om ulykken lige var sket. Sorgarbejdet er det samme, men vejen til det er ofte vanskelig, da der bruges meget energi p\u00e5 at fastholde chokket, fordi det er s\u00e5 frygtelig ubehageligt at skulle “opleve” det hele en gang til.<\/p>\n Undertiden har vi f\u00e5et klienter i gruppen, hvor tabet er meget nyt og traumatisk. Disse mennesker er i krise og oplever et stort behov for hj\u00e6lp. Vi har imidlertid gjort den erfaring, at gruppen kan virke v\u00e6ldig voldsomt p\u00e5 s\u00e5danne mennesker. Et menneske i krise “h\u00e6nger ikke sammen”. I krisetilstanden er man “ude af sig selv”, kan eller vil ikke acceptere virkeligheden, fungerer d\u00e5rligt og har f\u00f8rst og fremmest brug for nogen, der kan holde lidt fast i \u00e8n og pr\u00f8ve at f\u00f8re \u00e8n tilbage til virkeligheden, hvor forf\u00e6rdelig den end m\u00e5tte v\u00e6re. Man er ekstraordin\u00e6rt s\u00e5rbar overfor st\u00e6rke f\u00f8lelsesm\u00e6ssige p\u00e5virkninger. Gruppen er derfor ikke relevant for mennesker i krise, de har ikke noget forsvar til at beskytte sig imod p\u00e5virkningerne fra de andres f\u00f8lelsesarbejde. Mennesker i krise har brug for krisehj\u00e6lp, og senere, n\u00e5r krisetilstanden har fortaget sig, kan sorggruppen komme i betragtning. Da vil det som regel ogs\u00e5 v\u00e6re mere klart for den enkelte, om han\/hun har brug for gruppen.<\/p>\n Nogle af de klienter, der er startet allerede mens de var i krise, er blevet i gruppen og har gennemf\u00f8rt deres sorgarbejde. Det kan alts\u00e5 lykkes, men det er dog de klienter, der har haft sv\u00e6rest ved at komme i gang med den egentlige sorgproces. De skal p\u00e5 en m\u00e5de “skifte stil”, n\u00e5r det egentlige sorgarbejde g\u00e5r i gang, og det er sv\u00e6rt. Vi finder det i hvert fald meget vigtigt at skelne mellem krisehj\u00e6lp og sorgarbejde og er blevet meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 dette i visitationen af klienter til sorggruppen.<\/p>\n <\/p>\n Sorggruppens atmosf\u00e6re<\/strong><\/p>\n Klienterne bliver tydeligvis ber\u00f8rt af hinandens f\u00f8lelser og l\u00e6rer noget af de andres arbejde, f\u00e5r nye indsigter, opdager andre m\u00e5der at t\u00e6nke p\u00e5 og h\u00e5ndtere f\u00f8lelserne p\u00e5. Nogle f\u00f8ler sig mere “besl\u00e6gtede” i deres sorgproces end andre, og der er mange eksempler p\u00e5, at flere klienter “arbejder med” p\u00e5 det, der er oppe i terapien. Disse dybe m\u00f8der mellem mennesker understreger det f\u00e6lles menneskelige i den enkeltes arbejde og styrker f\u00e6llesskabsf\u00f8lelsen mellem klienterne i gruppen.<\/p>\n Flere klienter giver spontant udtryk for deres bekymring for andre gruppemedlemmer, n\u00e5r\/hvis disse f.eks. udebliver uden afbud. Det ser alts\u00e5 ud til, at der opst\u00e5r sociale b\u00e5nd mellem gruppens deltagere, antageligvis ogs\u00e5 bestemt af de enkeltes liv i \u00f8vrigt. I timen efter det egentlige gruppearbejde, hvor terapeuterne snakker sammen for sig selv og klienterne drikker kaffe sammen for sig selv, kan vi h\u00f8re livlig snak og megen latter gennem den lukkede d\u00f8r, hvis vi tilf\u00e6ldigt kommer forbi under oprydningen. Det sker ogs\u00e5, at klienterne etablerer sociale forbindelser med hinanden udenfor gruppens m\u00f8der, f.eks. passer b\u00f8rn for hinanden, eller f\u00f8lges ad til kulturelle eller sociale arrangementer.<\/p>\n <\/p>\n Sorggruppen som “tr\u00e6ningslejr”<\/strong><\/p>\n P\u00e5 visse tider i forl\u00f8bet kan sorggruppen komme til at fungere som klientens netv\u00e6rk. Gruppen bliver det sted, hvor klienten ind\u00f8ver nye f\u00e6rdigheder som f.eks. at v\u00e6re tydelig, n\u00e5r hun meddeler sig til andre mennesker, at finde mod til at st\u00e5 ved sine egne f\u00f8lelser og behov, det kan v\u00e6re \u00f8velser i at m\u00e6rke f\u00f8lelser som hun har sv\u00e6rt ved at adskille indeni sig selv, gruppen kan blive det sted, hvor hun \u00f8ver sig i forpligtelse overfor sig selv eller sine fremtidsplaner, f.eks. ting, hun \u00f8nsker at g\u00f8re anderledes i sit eget liv. Denne \u00f8velsesfunktion kan selvsagt omfatte hvad som helst.<\/p>\n Vivi<\/strong> ville gerne vise nogle af sine venner og bekendte, hvad hun virkeligt indeholdt bag facaden, men hun manglede mod til at sige tingene direkte til dem. Hun l\u00e6ste for gruppen, hvad hun ville fort\u00e6lle sin veninde, s\u00e5ledes fik hun reaktioner fra mennesker i en “beskyttet” sammenh\u00e6ng, og derved fik hun mod til at g\u00e5 ud i “det rigtige liv” med sit budskab.<\/p>\n <\/p>\n Afsked med sorggruppen<\/strong><\/p>\n Sorgarbejde er adskillelsesarbejde. Den s\u00e6tning er snart sagt mange gange, den er central. Det betyder, at sorgarbejde er \u00f8velse i at sige farvel. Der siges farvel p\u00e5 mange planer i en sorgproces, farvel til gamle, indest\u00e6ngte f\u00f8lelser, farvel til fortids sp\u00f8gelser, man ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at gemme p\u00e5, farvel til den afd\u00f8de\/fraskilte …, og til sidst i gruppesammenh\u00e6ngen siges der farvel til gruppen. Klienten skriver et brev til gruppen om, hvad hun har l\u00e6rt\/f\u00e5et i gruppen. Der er tale om et brev, som p\u00e5 samme tid tjener det form\u00e5l at markere klientens afsked med gruppen og fungere som en slags status over “livet-lige-nu”. I mange af farvel-brevene optr\u00e6der desuden tanker\/\u00f8nsker\/planer om fremtiden.<\/p>\n Farvelbrevene er ofte meget bev\u00e6gende. N\u00e5r klienterne har opn\u00e5et forl\u00f8sning af de blokerede f\u00f8lelser, kommer der naturligt mange frit flydende f\u00f8lelser frem i deres farvel-breve. Man kan m\u00e6rke deres st\u00f8rre f\u00f8lelsesm\u00e6ssige fleksibilitet og nuancer i fremstillingen.<\/p>\n Ogs\u00e5 praktikanter skriver farvelbrev til gruppen, n\u00e5r de stopper.<\/p>\n <\/p>\n Metodeovervejelser og – erfaringer<\/strong><\/p>\n En del mennesker udtrykte bet\u00e6nkeligheder overfor vores plan om at afpr\u00f8ve den \u00e5bne sorggruppe som metode i Gr\u00f8nland. Tankegangen bag var, at “gr\u00f8nl\u00e6ndere” ikke er vant til at snakke om smertefulde f\u00f8lelser, og forestillingen var, at de ville v\u00e6re lukkede og med meget modstand mod f\u00f8lelsesarbejdet. Andre bet\u00e6nkeligheder gik p\u00e5, at da samfundet her er s\u00e5 lille ville det blive sv\u00e6rt at opretholde den anonymitet i gruppen, som de fleste \u00f8nsker.<\/p>\n Det var meget relevante tanker at have med som noget, vi skulle v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, men vi havde stadigv\u00e6k mod p\u00e5 vores plan. Vi vidste begge fra vores \u00f8vrige arbejde, at mange mennesker i Gr\u00f8nland har sv\u00e6rt traumatiske oplevelser og mange tab bag sig, og at mange mennesker ikke har kunnet bearbejde disse, netop p\u00e5 grund af de n\u00e6vnte vaner med ikke at snakke om de sv\u00e6re ting. Der er tradition for at behandle sv\u00e6re tab og traumer med tavs indforst\u00e5ethed, som ganske vidst udtrykker medf\u00f8lelse, men ikke giver lindring.<\/p>\n Desuden mindede vi os selv om, at man som regel kommer man p\u00e5 kant med visse konventioner, n\u00e5r man skal lave behandlingsarbejde, og at dette kan v\u00e6re provokerende s\u00e5vel for klienterne som for deres p\u00e5r\u00f8rende. Som behandlere m\u00e5 vi alts\u00e5 v\u00e6re forberedt p\u00e5 at m\u00f8de kritik af vores – i forhold til almindelige konventioner – gr\u00e6nseoverskridende opf\u00f8rsel.<\/p>\n Vi har imidlertid ikke m\u00f8dt denne modstand. Tv\u00e6rtimod har vi oplevet, at vores klienter i sorggruppen gennemg\u00e5ende har v\u00e6ret endog meget hurtige til at f\u00e5 tillid til behandlingen og givet sig i kast med det h\u00e5rde f\u00f8lelsesarbejde.<\/p>\n Vi var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 sp\u00e6ndte p\u00e5, hvordan klienterne ville reagere p\u00e5 det at arbejde i gruppe i dette lille samfund. Mange af klienterne er optaget af denne problematik i forsamtalen, men i praksis har det vist sig, at klienterne hurtigt har \u00e5bnet sig omkring det, de kom for at arbejde med. Det er sket, at klienter i gruppen har v\u00e6ret i familie, men dette har ikke forhindret dem i at arbejde. Vi tror, vores understregning af tavshedskontrakten efter hvert m\u00f8de er en del af forklaringen, men v\u00e6sentligst b\u00e6res stemningen af den gensidige respekt for hinandens arbejde.<\/p>\n Et vigtigt redskab i metoden er som n\u00e6vnt at skrive breve til og om den\/det, man har mistet. I starten var det sv\u00e6rt at f\u00e5 klienterne til at skrive disse breve. Det er smertefuldt at s\u00e6tte sig og direkte besk\u00e6ftige sig med det, man finder allersv\u00e6rest i livet, s\u00e5 r\u00e6kken af “undskyldninger” for ikke at f\u00e5 det gjort er endel\u00f8s.<\/p>\n Da de f\u00f8rste klienter begyndte at m\u00e6rke p\u00e5 deres egen krop – og sidemandens – hvor stor en forl\u00f8sning, et s\u00e5dant brev kan bringe, gik det betydeligt lettere med at f\u00e5 brevene skrevet. Det er blevet en naturlig del af klienternes arbejde at skrive og at tage billeder med af den eller det, de har mistet. Og vi m\u00e6rker, at det nu ogs\u00e5 er lettere for nye klienter at komme i gang med brevskriveriet. De “gamle” klienter fremtr\u00e6der som en slags “eksperter” for de nye og bliver billede p\u00e5, hvor langt man kan n\u00e5 gennem sit arbejde med tingene. N\u00e5r mennesker overv\u00e6rer hinandens arbejde i gruppen opst\u00e5r der en ydmyg og respektfuld stemning, som g\u00f8r det naturligt og enkelt at opretholde tavshedspligten omkring det, der sker. N\u00e5r mennesker f\u00e5r kendskab til virkeligt dybe f\u00f8lelser hos hinanden, m\u00f8des de p\u00e5 meget dybe planer i personligheden og gennem empatisk at m\u00e6rke den andens f\u00f8lelser m\u00e6rker de samtidig deres egne dybder.<\/p>\n Mange har s\u00f8gt Sorggruppen i Nuuk med baggrund i en f\u00f8lelse af, at livet er g\u00e5et i st\u00e5, deres livsudfoldelse er blokeret af tunge tanker og\/eller f\u00f8lelser i forbindelse med tab. I takt med arbejdet i gruppen f\u00f8ler de sig mere levende. Mange giver specifikt udtryk for, at de f\u00f8ler sig som bedre for\u00e6ldre, fordi de er mere n\u00e6rv\u00e6rende overfor deres b\u00f8rn, bedre til at se forskel p\u00e5 deres egne og b\u00f8rnenes f\u00f8lelser og behov end f\u00f8r. De har form\u00e5et at bruge den energi, f\u00f8lelsesarbejdet fra frigjort til at \u00f8ge deres livskvalitet, og det er netop sorgens funktion at “f\u00f8re” den s\u00f8rgende tilbage til et liv med kvalitet. Vores klienter har s\u00e5 tunge tab bag sig, at deres psyke ikke ved egen kraft kunne f\u00e5 sorgprocessen ind i det naturlige forl\u00f8b, men med hj\u00e6lp fra gruppen lykkes det for dem atter at blive glade for livet.<\/p>\n Vi ser her et forebyggende aspekt ved sorggruppens arbejde, idet bedre for\u00e6ldre giver \u00f8get livskvalitet for s\u00e5vel for\u00e6ldrene som b\u00f8rnene, samt \u00f8ger sandsynligheden for, at b\u00f8rnene selv engang bliver gode for\u00e6ldre.<\/p>\n Det viser sig meget ofte undervejs i arbejdet med det, der har f\u00e5et den enkelte til at kontakte sorggruppen, at fortr\u00e6ngte traumer eller tab bliver “v\u00e6kket”. Konkret har der v\u00e6ret tale om d\u00f8dsfald, som ikke har f\u00f8ltes traumatiske for den p\u00e5g\u00e6ldende, der har v\u00e6ret voldt\u00e6gter og andre seksuelle overgreb helt tilbage fra barndommen, der er dukket erindringer op om livstruende situationer, hvor enten personens egen kraftanstrengelse eller tilf\u00e6ldigheder har reddet deres liv. F\u00e6lles er, at personerne har f\u00e5et et chok, har v\u00e6ret i ber\u00f8ring med d\u00f8dsangsten.<\/p>\n For mange af klienterne har det v\u00e6ret s\u00e5vel overraskende som befriende at finde en sammenh\u00e6ng mellem deres til tider dystre stemningsleje og de chokerende h\u00e6ndelser, de har v\u00e6ret ude for, og det har v\u00e6ret l\u00e6rerigt for dem at arbejde med tingene – “som at blive genf\u00f8dt” som nogen har udtrykt det. Vi har tilladt klienterne ogs\u00e5 at bearbejde s\u00e5danne gamle tab\/traumer, samtidig med, at vi er opm\u00e6rksomme p\u00e5, at arbejdet i sorggruppen ikke n\u00f8dvendigvis skal forts\u00e6tte indtil alle personens tab\/traumer er gennemarbejdet. Det skal v\u00e6re en l\u00e6reproces, hvor klienten efterh\u00e5nden l\u00e6rer deres eget f\u00f8lelsesliv og de gamle traumer godt at kende og m\u00e6rker sorgarbejdets “naturlige” proces i sig selv. S\u00e5ledes bliver de “udl\u00e6rt” i sorgarbejde, dvs. i stand til at bruge sit eget netv\u00e6rk i sorgprocesserne.<\/p>\n I dette aspekt af sorggruppens arbejde ser vi endnu et forebyggende element. De “udl\u00e6rte” klienter vil i st\u00f8rre eller mindre omfang “opl\u00e6re” deres eget n\u00e6rmilj\u00f8 i at tage sorgarbejde alvorligt, og de vil som mennesker komme t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, styrke f\u00e6llesskabet i familien\/vennekredsen.<\/p>\n <\/p>\n Praktikantordning<\/strong><\/p>\n Sorggruppen har mulighed for at have to praktikanter ad gangen i 3 m\u00e5neder. Form\u00e5let er at give personer inden for det sociale og sundhedsm\u00e6ssige felt et n\u00e6rmere kendskab til, hvorledes behandlingsmetodens forst\u00e5elsesrammer og principper kan oms\u00e6ttes i praksis – i h\u00e5b om at dette kan inspirere og kvalificere deres daglige arbejde med klienter\/patienter, der har v\u00e6ret udsat for tab og traumer.<\/p>\n Praktikperioden indledes med en “forsamtale”, hvor ideen med praktikken uddybes, ligesom praktikanternes overvejelser og sp\u00f8rgsm\u00e5l dr\u00f8ftes. Som et led i praktikken gives der mulighed for egenterapi to gange. Det foreg\u00e5r i en mini-gruppe best\u00e5ende af de to praktikanter samt os to behandlere.<\/p>\n Praktikanterne pr\u00e6senterer sig den f\u00f8rste gang, de klient i sorggruppen, men klient ellers ikke direkte i behandlingsarbejdet. De opsuger l\u00e6rdom gennem deres tilstedev\u00e6relse i gruppens f\u00f8lelsesfort\u00e6ttede rum og deres sp\u00f8rgsm\u00e5l efter hver sorggruppe-aften. Ind imellem hj\u00e6lper de til med at yde omsorg for den enkelte klient dog altid p\u00e5 vores foranledning. Praktikanterne slutter deres praktik med et afskedsbrev til sorggruppen, som l\u00e6ses op den sidste gang de er med.<\/p>\n Vi kan have to hold praktikanter om \u00e5ret, et for\u00e5rs- og et efter\u00e5rshold. Alle vore praktikanter har givet udtryk for, at de har f\u00e5et udbytte af praktikopholdet i form af nye m\u00e5der at m\u00f8de deres egne klienter i det daglige arbejde. De fleste har dog skullet v\u00e6nne sig til denne anderledes m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5. Klienterne har altid umiddelbart accepteret praktikanternes tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n Det er en udfordring for os at have praktikanter, det tvinger os til hele tiden at formulere os fagligt ogs\u00e5 om det, der efterh\u00e5nden er selvf\u00f8lgeligt for os.<\/p>\n <\/p>\n Behandlingsarbejdet i sorggruppen<\/strong><\/p>\n Sorggruppen fungerer nu (1999) p\u00e5 5. \u00e5r, og tilgangen er stadig stor. Gennemsnitligt er de enkelte hurtigere igennem deres sorgarbejde i dag end fra starten, da vi er bedre uddannet og betydeligt mere tr\u00e6nede nu. De fleste har deltaget p\u00e5 baggrund af d\u00f8dsfald som tab, men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret andre former for tab: handicappede b\u00f8rn, skilsmisse, sygdom.<\/p>\n <\/p>\n Behandlernes rolle i sorggruppen<\/strong><\/p>\n Vi er to behandlere med forskellig faglig baggrund men meget ensartede grundindstilling til livet og menneskene.<\/p>\n Vi arbejder ligestillet som behandlere i sorggruppen, og da vi ikke tidligere havde arbejdet sammen eller kendte hinanden, har det v\u00e6ret en sp\u00e6ndende, givende og udfordrende proces for os. Vi er n\u00f8dt til at udvikle et t\u00e6t samarbejdsforhold for at kunne g\u00e5 s\u00e5 dybt med arbejdet, som vi nu engang skal i en sorggruppe. Vi fik hurtigt oparbejdet sympati for og tryghed ved hinanden og m\u00e6rker klart fordelene ved og n\u00f8dvendigheden af at v\u00e6re et makkerpar i gruppen. N\u00e5r vi ogs\u00e5 overfor hinanden kan v\u00e6re reelt respektfulde og tydelige i kommunikationen, fremmer\/nemmer vi desuden klienternes opbygning af tryghed i gruppen.<\/p>\n <\/p>\n Forholdet mellem behandlere og klienter<\/strong><\/p>\n Da sorggruppen er en terapeutisk gruppe, er det vigtigt, at gr\u00e6nserne mellem klient og behandler er klare. Det er sv\u00e6rt at beskrive dette, for i selve den terapeutiske proces er terapeut og klient to mennesker, der m\u00f8des p\u00e5 et dybt plan i det f\u00e6lles projekt at klarg\u00f8re et eller andet for klienten. Det er klienten, der styrer forl\u00f8bet i den forstand, at tempoet og vejen, vi v\u00e6lger at g\u00e5 ad i terapien udpeges af klienten, mens det faglige indhold og rammerne om terapien s\u00e6ttes af terapeuterne. Det er terapeuternes opgave at sikre, at rummet er respektfuldt, pr\u00e6get af ydmyghed, tillidsfuldhed\/tryghed og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt rum til hvad der end m\u00e5tte komme. Det er ligeledes terapeuternes opgave respektfuldt at tage imod, hvad der end m\u00e5tte komme (med mindre klienten bliver kr\u00e6nkende). Klientens opgave er at v\u00e6re sig selv p\u00e5 omr\u00e5der i sig selv, som undertiden f\u00f8les v\u00e6ldigt fremmede. Det kr\u00e6ver meget mod – derfor er det s\u00e5 afg\u00f8rende, at stemningen hele tiden er respektfuld, rummende og afgr\u00e6nsende.<\/p>\n Man kan m\u00e5ske beskrive terapeuten som en slags jordemoder, der hj\u00e6lper klienten med at “f\u00f8de” f\u00f8lelser. Ligesom et lille menneske, der f\u00f8des, skifter tilstand fra foster til barn i f\u00f8dslen, s\u00e5 skifter f\u00f8lelserne fra en tilstand til en anden igennem sorgarbejdet.<\/p>\n Sorgen rammer dybt i vores personlighed. Vi bliver ber\u00f8rt p\u00e5 vores evne til tilknytning og adskillelse, et lag i personligheden, som dannes allerede i sp\u00e6dbarnsalderen. Det niveau i personligheden er almenmenneskeligt og findes alts\u00e5 f\u00f8r man udvikler sprog og f\u00f8r man udvikler sin kulturelle identitet. Det betyder, at metoden teoretisk set skulle kunne bruges til alle mennesker – og det er da ogs\u00e5 vores erfaring, at folk i Gr\u00f8nland profiterer liges\u00e5 meget af metoden som mennesker i andre lande, hvor metoden bruges (Skandinavien, England, USA og Japan).<\/p>\n Davidsen-Nielsen, Marianne og Nini Leick: Den n\u00f8dvendige smerte. 2. udgave. Gyldendal, 2001<\/p>\n – : Anniaat Katsorsaatasoq, Atuakkiorfik, 1999<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dette er den danske udgave af kapitlet om sorggruppen i Nuuk, som er placeret som sidste kapitel i den gr\u00f8nlandske overs\u00e6ttelse af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick: Anniaat Katsorsaatasoq (Den n\u00f8dvendige smerte) \u2013 Atuakkiorfik, 19?? \u2013 Der er i bogen en indledning, se nedenfor, som ikke her er gengivet i fuld l\u00e6ngde, men I f\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-91","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=91"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":216,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91\/revisions\/216"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=91"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}