{"id":86,"date":"2012-06-26T13:59:05","date_gmt":"2012-06-26T13:59:05","guid":{"rendered":"http:\/\/psykologi.gl\/?page_id=86"},"modified":"2012-09-19T10:49:32","modified_gmt":"2012-09-19T10:49:32","slug":"omsorgssvigt-rammer-born-kunuunnguaq","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/psykologi.gl\/?page_id=86","title":{"rendered":"Omsorgssvigt rammer b\u00f8rn &#8211; Kunuunnguaq"},"content":{"rendered":"<p><strong>Omsorgssvigt rammer b\u00f8rn p\u00e5 deres udvikling: f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt \u2013 funktionsm\u00e6ssigt, personlighedsm\u00e6ssigt:<\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>De l\u00e6rer ikke det, de har brug for<\/strong> \u2013 selvst\u00e6ndighed, s\u00f8ge viden, tr\u00e6ne f\u00e6rdigheder \u2013 de g\u00f8res afh\u00e6ngige af andres domme\/vurderinger, bliver urealistiske i deres vurderinger af sig selv\/egen indsats, l\u00e6rer ikke ansvarlighed p\u00e5 et passende niveau<\/p>\n<p><strong>De l\u00e6rer \u201ddet forkerte\u201d \u2013 \u201ddet omvendte<\/strong>\u201d, og den \u201dl\u00e6rdom\u201d g\u00e5r de ud i deres verden med \u2013 bliver misforst\u00e5ede, frustrerede, ensomme \u2026<\/p>\n<p><strong>De traumatiseres <\/strong>\u2013 mangelen p\u00e5 sammenh\u00e6ng, evindelige sm\u00e5 og store chok \u201dfastfryser\u201d dem i angst \u2013 r\u00e6dsel og handlingslammelse eller evig flugt, s\u00e5 de forhindres i at udvikle sig i overensstemmelse med deres respektive evner og ressourcer.\u00a0 De bliver ulykkelige, som mennesker g\u00f8r, n\u00e5r de ikke f\u00e5r mulighed for at udfolde deres evner \u2013<\/p>\n<p><strong>Deres personlighed kan blive skr\u00f8belig \u2013 <\/strong>de lever i en \u201duvirkelig virkelighed\u201d, med uklare gr\u00e6nser \u2013 mange tabuer\/hemmeligheder, uforudsigelighed, kort sagt <strong>utryghed<\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Den tidlige personlighedsudvikling:<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Objektrelationsteorierne forklarer forskellen p\u00e5 den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udvikling i normale udviklingsforl\u00f8b \u2013 og ved skadet udvikling \u2013 HUSK ELISABETH!!\n<ul>\n<li>Eks. Maja 2 \u00e5r \u2013 nemt barn, for nem \u2013 de tidlige skaders usynlighed<\/li>\n<li>Eks. ?? \u2013 hvordan disse skader senere bliver meget synlige<\/li>\n<li>Konklusion: fagligheden vigtig \u2013 tidlig indgriben vigtig &#8211;<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Stern \u2013 et medf\u00f8dt organiserende princip \u2013 illustrerer vigtigheden af rutiner i dagligdagen, dvs. trov\u00e6rdige voksne, der skaber b\u00e6redygtige relationer til barnet<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>At bryde den sociale arv:<\/strong><\/p>\n<p>Gustav Jonsson \u201dopfandt\u201d begrebet \u201dden sociale arv\u201d \u2026 og arbejdede med den. Det g\u00f8r vi stadigv\u00e6k, og det er for s\u00e5 vidt ikke l\u00e6ngere den store vanskelighed i socialt arbejde. Efterh\u00e5nden har vi l\u00e6rt at s\u00e6tte det hele sammen til en helhed \u2013 analysere og skr\u00e6ddersy den indsats, der passer til den enkelte familie, det enkelte barn.<\/p>\n<p>Men det er sv\u00e6rt at f\u00e5 til at h\u00e6nge sammen \u2013 det virkeligt vanskelige i praksis er <strong>den psykologiske arv: \u201dNedarvningen\u201d af de psykologiske skader, b\u00f8rnene p\u00e5drager sig is\u00e6r ved tidlig omsorgssvigt.<\/strong><\/p>\n<p>N\u00e5r menneskebarnet bliver f\u00f8dt, er han hj\u00e6lpel\u00f8s, selv om han har en hel del medf\u00f8dte kompetencer. Det meste af kroppen er klar til brug allerede fra f\u00f8dslen, blot ikke hjernen (derfor er han s\u00e5 hj\u00e6lpel\u00f8s), og i dag ved man, at k\u00e6rlighedsfuld omsorg er n\u00f8dvendig for at modne hjernen, og derved g\u00f8re det muligt for barnet at bringe sine ressourcer og talenter i udvikling\/til udfoldelse.<\/p>\n<p>I de tidligt skadede b\u00f8rns historie f\u00e5r vi et billede af social og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig mangeltilstande hele vejen rundt i familien. Vi kan se, at de har <strong>manglet tilknytningspersoner,<\/strong> siden de mestrer tilknytning s\u00e5 d\u00e5rligt, og det medf\u00f8rer store psykosociale vanskeligheder livet igennem.<\/p>\n<p>De m\u00f8nstre, <strong>den f\u00f8rste tilknytning<\/strong> danner, bliver s\u00e5 at sige prototyper p\u00e5 tilknytning i barnets forst\u00e5else af, hvordan mennesker \u201der\u201d med hinanden.<\/p>\n<p>N\u00e5r b\u00f8rn bliver behandlet med <strong>k\u00e6rlighed,<\/strong> l\u00e6rer de at give k\u00e6rlighed til andre som en selvf\u00f8lgelig ting, vi mennesker spejler langt hen ad vejen det, der er blevet gjort imod os p\u00e5 vores medmennesker \u2013<\/p>\n<p>s\u00e5 n\u00e5r b\u00f8rn ligger passive hen og ingen interesserer sig for dem, l\u00e6rer de, at <strong>ligegyldighed <\/strong>er m\u00e5den, mennesker naturligt behandler hinanden p\u00e5.<\/p>\n<p>Senere i livet m\u00f8des de s\u00e5 med krav om ikke at v\u00e6re ligegyldige overfor andre, vise hensyn osv., men det giver ingen genklang inde i barnet, det lyder som <strong>nonsens<\/strong> \u2013 eller det indadvendte barn, som bliver afkr\u00e6vet at give udtryk for sine meninger \u2013 nonsens, set fra barnets indre verden, for han\/hun ved ikke, hvad han mener \u2026 ved ikke, hvordan han danner en mening og da slet ikke, hvordan han skal udtrykke den sprogligt.<\/p>\n<p>Vi ved, at der skal en masse <strong>k\u00e6rlighedsfuld omsorg til for at udvikle en personlighed<\/strong>. Den \u201dmad\u201d der skal til for at udvikle b\u00e5de selvet og hjernen er k\u00e6rlighed og kontakt p\u00e5 en m\u00e5de, som er genkendelig for barnet.<\/p>\n<p>Barnet er en <strong>aktiv medspiller i relationen<\/strong> og l\u00e6rer hurtig at <strong>genkende<\/strong> ansigter, bestemte adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, rytmer, stemninger, f\u00f8lelser \u2026 Det ser ud til at barnet <strong>organiserer sine oplevelser<\/strong> helt fra begyndelsen af livet (m\u00e5ske f\u00f8r) \u2013 og synes samtidigt at registrere og hurtigt genkende den organiserende proces, mens den finder sted. Det er tydeligvis <strong>lystbetonet<\/strong> for barnet at genkende \u2013 han eksploderer i vitalitet og gl\u00e6de.<\/p>\n<p>If\u00f8lge Daniel Sterns udviklingsteori er disse <strong>glimt af liv og gl\u00e6de i genkendelsen er de f\u00f8rste glimt af selvet \u2013 lysende glimt af fornemmelse af noget udenfor oplevelsen, og som gentager sig, selv om oplevelserne er forskellige.\u00a0<\/strong><\/p>\n<p>Denne proces kan imidlertid kun finde sted, hvis verden ER rimeligt genkendelig, og de tidligt skadede b\u00f8rn er blevet snydt for tilstr\u00e6kkeligt at denne slags oplevelser \u2013 deres selvopfattelse f\u00e5r ligesom ikke form \u2013 de kommer til at h\u00e6nge d\u00e5rligt sammen.<\/p>\n<p>Sommetider er der startet en <strong>ond cirkel<\/strong>: moderen har for lidt overskud til barnet \u2013 hun reagerer ikke p\u00e5 hans gr\u00e5d og han ligger bare der, hj\u00e6lpel\u00f8s. Han giver op og stopper med at gr\u00e6de. Moderen p\u00e5 sin side er m\u00e5ske lettet og glad over at have et nemt barn \u2013 et barn, der ikke kr\u00e6ver noget af sin mor hele tiden. Men barnet lider under at f\u00e5 for lidt \u201dpsykisk mad\u201d, s\u00e5 hans organisering af verden og sig selv kommer aldrig rigtig i gang. <strong>Uden tilstr\u00e6kkelig rytme i det daglige liv, kan det organiserende princip ikke arbejde, organiseringen af personligheden\/selvet mislykkes<\/strong>, og b\u00f8rnene har tendens til at blive stille og depressive. De har s\u00e5 at sige haft for lidt at arbejde med, s\u00e5 personligheden \u2013 ligesom muskler, der ikke bliver brugt \u2013 bliver \u201datonisk\u201d, slap. B\u00f8rnene bliver stille, de mister vitalitet\/livligheden, sover meget, holder op med\/kommer aldrig i gang med at udforske verden \u2013 de udvikler sig til <strong>meget stille, \u201dnemme\u201d b\u00f8rn &#8211;<\/strong><\/p>\n<p>Senere i livet vil <strong>mange af livets opgaver\/udfordringer mislykkes<\/strong> for dem, fordi de ikke ved, hvordan de skal g\u00f8re de mest basale ting: knytte sig til andre mennesker, f\u00f8le tillid og m\u00e6rke, hvad de har brug for\/behov for. De kan komme til at ligne store babyer: umodne, impulsive b\u00f8rn, uden evne\/mulighed for at forst\u00e5 deres andel i relationer\/forhold til andre mennesker, is\u00e6r andre b\u00f8rn. De synes ikke at kunne drage erfaringer \u2013 ting \u201dsker bare\u201d for dem, de er ikke i stand til at se eller m\u00e6rke deres egen andel \u2013 og mulighed \u2013 i det.<\/p>\n<p>De personlighedsm\u00e6ssigt skadede, tidligt skadede b\u00f8rn er v\u00e6ldigt <strong>s\u00e5rbare<\/strong> b\u00f8rn og mange af dem vokser op med store s\u00e5rbarheder som g\u00f8r det vanskeligt eller umuligt for dem at leve et almindelig selvst\u00e6ndigt liv p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>De tidligt skadede b\u00f8rn<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>er vanskelige \u2013 om ikke umulige \u2013 at n\u00e5 i almindelig kontakt<\/li>\n<li>er vanskelige \u2013 om ikke umulige \u2013 at lave tilknytning til<\/li>\n<li>lider af mangel p\u00e5 tillid og tiltro til sig selv og andre<\/li>\n<\/ul>\n<p>lider af mangel p\u00e5 evner til at udvikle sociale f\u00e6rdigheder.\u00a0Mens de b\u00f8rn, der er mindre dybt skadet, men dog pr\u00e6get af omsorgssvigt<\/p>\n<ul>\n<li>har problemer i forvaltningen af deres f\u00f8lelser, men er tilg\u00e6ngelige for forpligtende kontakt<\/li>\n<li>de er i stand til at knytte sig til andre mennesker, s\u00e5<\/li>\n<li>det er muligt at engagere dem socialt<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>BEHANDLING OG UNDERVISNING<\/strong><\/p>\n<p>I behandlingsarbejdet anvender vi <strong>p\u00e6dagogik og psykoterapi<\/strong>, og vi m\u00e5 starte der, hvor barnets skade er men ogs\u00e5 bruge deres ressourcer i arbejdet.<\/p>\n<p>Vi m\u00e5 frembringe omgivelser, der er s\u00e5 forudsigelige, at barnet kan opleve ting ske i bestemte rytmer for at pr\u00f8ve at <strong>v\u00e6kke det organiserende princip<\/strong>, som er n\u00f8dvendigt for udviklingen af personligheden.<\/p>\n<p>Derfor strukturerer vi dagligdagen efter bestemte holdninger, normer og planer i overensstemmelse med barnets behov og med medarbejdere, der er tr\u00e6net til at balancere i det meget sv\u00e6re felt at v\u00e6re venlig og bestemt p\u00e5 samme tid.<\/p>\n<p>Medarbejderne skal f\u00f8le ydmyg respekt for barnet og m\u00e5 have kendskab til typen af barnets psykiske skader, men beh\u00f8ver som udgangspunkt ikke at kende barnets historie i detaljer.<\/p>\n<p>Det er vores erfaring, at uden viden og tr\u00e6ning vil medarbejderne komme til at falde i\u00a0 en af de mange f\u00e6lder i dette arbejde. Ekstremerne er noget i retning af:<\/p>\n<ul>\n<li>at f\u00f8le medlidenhed med barnet, m\u00f8de ham som om han er en hj\u00e6lpel\u00f8s baby, g\u00f8re alting for ham \u2013 og derved igen snyde ham for at l\u00e6re at klare sit liv og ikke respektere hans ressourcer og talenter eller<\/li>\n<li>at blive s\u00e5 strikt i strukturen, at planer bliver overholdt for deres egen skyld og ikke for barnets bedste. Barnet bliver da stadigv\u00e6k ikke m\u00f8dt og f\u00e5r ingen hj\u00e6lp til sin indre organisering<\/li>\n<\/ul>\n<p>Der er mange mulige <strong>f\u00e6lder<\/strong> i arbejdet med disse b\u00f8rn, idet barnets skade er basal, og s\u00e5 fatal, at de fleste mennesker vil reagere inad\u00e6kvat p\u00e5 b\u00f8rnene, hvis de ikke tr\u00e6nes i at se bag om barnets adf\u00e6rd og g\u00e5 imod sin egen naturlige reaktion i situationen.<\/p>\n<p>Det er sv\u00e6rt umiddelbart at forst\u00e5, at en stor dreng eller pige, som det igennem lang tid er lykkedes for ar stj\u00e6le i butikkerne og gemme tyvekosterne uden at blive opdaget \u2013 at dette barn i virkeligheden ikke ved, hvorfor det er forkert at stj\u00e6le. Men faktum er, at barnet gemmer tyvekosterne, fordi han l\u00e6ser i andre menneskers ansigter, at det vil afstedkomme vanskeligheder at fort\u00e6lle om det \u2013 eller m\u00e5ske fordi han er truet til det af andre, og ikke\u00a0 &#8211; hvis hans er tidligt skadet &#8211; fordi han forst\u00e5r de dybere moralske aspekter af det, han har gjort.<\/p>\n<p>Ligesom sp\u00e6dbarnet har brug for at opleve ting blive gentaget i en k\u00e6rlighedsfuld atmosf\u00e6re, har det f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt skadede \u00e6ldre barn brug for at opleve omsorg, der bliver gentaget gennem lang tid, f\u00f8r det kan v\u00e6kke hans indre organiserende proces og s\u00e6tte spor i hans psyke. Og naturligvis skal omsorgen tilpasses det aktuelle barns behov.<\/p>\n<p>Han har brug for, at andre forholder sig\/relaterer sig til ham med respekt for hans kompetencer og han har brug for sine kompetencer i sin videre udvikling.<\/p>\n<p>Set i <strong>undervisningsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng<\/strong> betyder det, at man som l\u00e6rer skal v\u00e6re <strong>saglig og konsekvent<\/strong> (det betyder, at man skal g\u00f8re det, man siger, man vil g\u00f8re \u2013 ikke at g\u00e5 p\u00e5 jagt efter ubehagelige \u201dkonsekvenser\u201d\/ ford\u00e6kte straffeekspeditioner, n\u00e5r barnet har beg\u00e5et fejl.<\/p>\n<p>Disse b\u00f8rn l\u00e6rer bedst ved at <strong>f\u00e5 at vide<\/strong>, hvad man \u00f8nsker, de skal g\u00f8re end ved at f\u00e5 straf for at g\u00f8re det forkerte. De mangler <strong>viden om normer<\/strong> \u2013 hvad der er normalt og unormalt i milj\u00f8et, s\u00e5 de har brug for guidning, ikke straf. Det l\u00f8nner sig f.eks. at sige til barnet: \u201dDet er vigtigt, at ogs\u00e5 du sidder stille p\u00e5 din stol, n\u00e5r vi arbejder, for s\u00e5 g\u00e5r det meget nemmere for alle\u201d \u2013 frem for at sk\u00e6lde ud over, at barnet ikke sidder stille. og ofte kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt med s\u00e6rlig fokus p\u00e5, hvad der skal til, for at det enkelte barn rent faktisk kan sidde stille (er tryg nok, ikke bliver afledt osv ) \u2013 selv i en specialklasse kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at rumme disse b\u00f8rn, idet de jo tricker hinandens uheldige adf\u00e6rdsm\u00f8nstre \u2013 driller, provokerer \u2026<\/p>\n<p>At have disse b\u00f8rn i undervisning er en kr\u00e6vende opgave, og ofte \u2013 iflg. min erfaring \u2013 sker der et skred i fokus: barnets <strong>adf\u00e6rd<\/strong> tiltr\u00e6kker sig s\u00e5 stor opm\u00e6rksomhed, at st\u00f8rstedelen af undervisningstiden bruges til forg\u00e6ves(?) fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 barnet til at forst\u00e5 \u2026. Men han kan jo netop ikke forst\u00e5. Han skal have hj\u00e6lp til at finde vejen nogenlunde p\u00e5 niveau med et almindelig 2-3 \u00e5rs barn \u2013 men naturligvis i et sprog, der er tilpasset hans intellektuelle udviklingsniveau.<\/p>\n<p>I det hele taget er det vigtigt ikke kun at se det f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt lille barn, men ogs\u00e5 det intellektuelt eller mentalt store barn og im\u00f8dekomme hans behov for passende udfordringer, stimulere hans nysgerrighed og lyst til at l\u00e6re. Hertil kr\u00e6ves analytisk arbejde. Man m\u00e5 sammen i l\u00e6rergruppen se p\u00e5, hvilke b\u00f8rn, man har i klassen, p\u00e5 hvilke punkter de spiller d\u00e5rligt og\u00a0 mindre d\u00e5rligt sammen \u2013 hvad kan de give hinanden? Hvor spolerer de tingene for hinanden? \u2013 og frem for alt m\u00e5 det system, de undervises i, v\u00e6re helt tydeligt og klart i sin kommunikation, sine forventninger og krav til eleverne.<\/p>\n<p>Det er derfor med stor bekymring, jeg ofte har konstateret, at man mange steder bruger timel\u00e6rere, endda ofte unge, uerfarne af slagsen (s\u00f8de og velmenende mennesker) \u2013 til undervisning af netop disse meget kr\u00e6vende b\u00f8rn, og det betyder, at de ikke f\u00e5r l\u00e6rt det, de faktisk er i stand til \u2013 og det betyder igen, at de er ringere stillet end n\u00f8dvendigt, den dag de forlader skolen og kommer \u201dud i samfundet\u201d. Disse b\u00f8rn er \u201di forvejen\u201d h\u00e5rdt ramt p\u00e5 f\u00f8lelseslivet, p\u00e5 det personlige og p\u00e5 det sociale omr\u00e5de \u2013 s\u00e5 hvis de desuden uds\u00e6ttes for en d\u00e5rlig skolegang, har de ikke mange chancer for at tage kampen op med de \u201dalmindelige unge\u201d hverken p\u00e5 det ufagl\u00e6rte arbejdsmarked eller i uddannelsesinstitutionerne.<\/p>\n<p>(Mange af disse b\u00f8rn\/unge er bedst egnede til mesterl\u00e6re, mange af dem kan n\u00e5 langt under en kyndig mesters vinger \u2013 en \u201dmentor-type\u201d).<\/p>\n<p>Jeg m\u00f8der mennesker, ogs\u00e5 professionelle, som synes, det er synd at forlange noget af b\u00f8rn, der har personlighedsm\u00e6ssige og\/eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssige vanskeligheder. Det er det ikke \u2013 naturligvis under foruds\u00e6tning af, at man finder det rette niveau for krav (barnets n\u00e6rmeste udviklingszone \u2013 individuel analyse p\u00e5kr\u00e6vet!) og at man formulerer sine krav p\u00e5 en tiltalende m\u00e5de, g\u00f8r stoffet sp\u00e6ndende og relevant fro dem. Man skal huske p\u00e5, at disse b\u00f8rn i det daglige har s\u00e5 travlt med at overleve i psykisk forstand, at de ikke g\u00e5r op i andet. Det har mistet deres naturlige nysgerrighed, s\u00e5 den skal \u2013 ligesom det organiserende princip \u2013 v\u00e6kkes igen. Ofte kan b\u00f8rnene ikke f\u00f8lge den alderssvarende l\u00e6seplan, men det betyder ikke, at man skal undlade at l\u00e6re dem det, de kan l\u00e6re \u2013<\/p>\n<p>Nogle gange t\u00e6nker jeg \u2013 m\u00e5ske lidt beg\u00e6rligt p\u00e5 disse b\u00f8rns vegne \u2013 at det er om at f\u00e5 stoppet s\u00e5 meget l\u00e6rdom som muligt i dem mens de g\u00e5r i skole, for mange af dem kommer aldrig senere i livet i n\u00e6rheden af boglig viden. S\u00e5 element\u00e6re f\u00e6rdigheder i l\u00e6sning og regning er v\u00e6sentlige \u2013 det er skamfuldt for mennesker i dag ikke at kunne l\u00e6se\/skrive eller regne simple ting ud, f.eks. t\u00e6lle en bon efter.<\/p>\n<p>Sport o.lign. kan v\u00e6re fristende at tilbyde dem, fordi det letter deres uro at r\u00f8re sig, og det er da ogs\u00e5 vigtigt. Men det m\u00e5 ikke stj\u00e6le hele billedet \u2013 tr\u00e6ningen i at g\u00f8re ting, man ikke liiige har lyst til er vigtig \u2013 ligesom det er vigtigt at l\u00e6re almindelige regler\/normer for god opf\u00f8rsel\/omgang med\u00a0 &#8211; og vigtigt at l\u00e6re at omg\u00e5s regler, man ikke bryder sig om men som ikke er skadelige. Det er en stor del af foruds\u00e6tningen for senere at kunne tilpasse sig i ethvert job, at man i en vis grad kan leve med regler, man synes er dumme\/ligegyldige, men som af hensyn til helheden (eller chefens luner) skal overholdes. Det er godt at kunne \u2013 og b\u00e5de af den grund, men prim\u00e6rt fordi gentagelsen og forudsigeligheden er kodeord i arbejdet med disse b\u00f8rn er det afg\u00f8rende for undervisningens kvalitet, at der er normer, som man er bevidst om i klassen\/p\u00e5 skolen.<\/p>\n<p><em>Conni\/nov06<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Omsorgssvigt rammer b\u00f8rn p\u00e5 deres udvikling: f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt \u2013 funktionsm\u00e6ssigt, personlighedsm\u00e6ssigt: &nbsp; De l\u00e6rer ikke det, de har brug for \u2013 selvst\u00e6ndighed, s\u00f8ge viden, tr\u00e6ne f\u00e6rdigheder \u2013 de g\u00f8res afh\u00e6ngige af andres domme\/vurderinger, bliver urealistiske i deres vurderinger af sig selv\/egen indsats, l\u00e6rer ikke ansvarlighed p\u00e5 et passende niveau De l\u00e6rer \u201ddet forkerte\u201d \u2013 \u201ddet omvendte\u201d, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-86","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/86","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=86"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/86\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":213,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/86\/revisions\/213"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=86"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}