{"id":89,"date":"2012-06-26T14:54:28","date_gmt":"2012-06-26T14:54:28","guid":{"rendered":"http:\/\/psykologi.gl\/?page_id=89"},"modified":"2012-09-19T10:49:45","modified_gmt":"2012-09-19T10:49:45","slug":"selvmords-artikel-1998","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/psykologi.gl\/?page_id=89","title":{"rendered":"Selvmords artikel 1998"},"content":{"rendered":"

TANKER OM SELVMORD I EKSISTENTIEL TERAPEUTISK BELYSNING<\/strong><\/p>\n

I Gr\u00f8nland bor ca. 55.000 mennesker. Det svarer til indbyggertallet i en st\u00f8rre dansk provinsby som f.eks. Vejle. De 55.000 indbyggere i Gr\u00f8nland er spredt ud over et omr\u00e5de 50 gange Danmarks st\u00f8rrelse, s\u00e5 de enkelte lokalsamfund er meget sm\u00e5. Igennem de seneste \u00e5r er der beg\u00e5et gennemsnitligt 1 selvmord om ugen i Gr\u00f8nland og i l\u00f8bet af de f\u00f8rste 5 m\u00e5neder af 1997 har 29 mennesker beg\u00e5et selvmord.<\/p>\n

Som psykolog p\u00e5 4. \u00e5r i Gr\u00f8nland bliver jeg nok s\u00e5 ofte konfronteret med den personlige side af denne alvorlige selvmordsstatistik og g\u00f8r mig naturligvis mange tanker om, hvorfor “de g\u00f8r det”. Jeg vil her fors\u00f8ge at formulere nogle af mine tanker, dels oplevelser og tanker fra mit terapeutiske arbejde, dels refleksioner ind i en eksistentiel terapeutisk referensramme sat af den amerikanske terapeut Irvin D. Yalom i bogen: Existential Psychotherapy.<\/p>\n

 <\/p>\n

MIT ARBEJDE<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rst lidt om min praksis. Jeg laver terapeutisk arbejde i to regis: 1) ved Gr\u00f8nlands Hjemmestyres d\u00f8gninstitutioner, hvor jeg har terapeutiske opgaver med b\u00f8rn og unge samt supervisionsopgaver i forhold til medarbejdere og 2) i Den \u00e5bne Sorggruppe i Nuuk, som Asii Chemnitz Narup og jeg har etableret og udviklet efter Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leicks metode og under supervision af Nini Leick.<\/p>\n

I begge regis m\u00f8der jeg temaet selvmord: i sorgarbejdet hos de efterladte til dem, der har beg\u00e5et selvmord og jeg m\u00f8der temaet som selvmordsfors\u00f8g, -tanker og -planer hos is\u00e6r mange af de unge p\u00e5 d\u00f8gninstitutionerne. De unge er ofte skr\u00e6mte af deres tanker om selvmord, mange har kammerater eller s\u00f8skende, som har beg\u00e5et selvmord, enkelte har v\u00e6ret med i selvmordsaftaler med andre unge, hvor et selvmord udl\u00f8ser en hel b\u00f8lge. Og bare et selvmord rammer b\u00e5de dybt og bredt i dette lille samfund, medf\u00f8rer mange chok og traumer hos de efterladte, sp\u00f8rgsm\u00e5l og f\u00f8lelser, som bliver ved og ved med at plage mennesker. Hvad kunne vi have gjort? …<\/p>\n

I mit terapeutiske arbejde oplever jeg ofte at m\u00f8de en egostruktur, som er “bl\u00f8dere” eller “rundere” i det end det, jeg har v\u00e6ret vant til fra Danmark. I mange tilf\u00e6lde ligner forsvarsmekanismerne umiddelbart de primitive forsvarsmekanismer, jeg kender fra arbejdet med klienter med en borderline-problematik, men alligevel er de helt anderledes. Der er f.eks. som regel ingen modstand, s\u00e5 snart kontakten imellem os – klienten og jeg – er autentisk. Da folder forsvaret sig stille og roligt til side, og der er ubesv\u00e6ret adgang til f\u00f8lelserne. Ofte er klienterne uvant med af formulere deres f\u00f8lelser, men g\u00f8r det alligevel, ofte metaforisk.<\/p>\n

N\u00e5r en klient giver udtryk for selvmordstanker eller -\u00f8nsker, samt n\u00e5r en klient har fors\u00f8gt selvmord, laver jeg altid selvmordskontrakt med vedkommende. Mange er alvorligt plaget af angst for deres tanker og \u00f8nsker – impulser? – og har derfor sv\u00e6rt ved at turde fort\u00e6lle om det. De er bange for at v\u00e6kke tanken og dermed \u00f8ge risikoen for selvmordet.<\/p>\n

Den enkelte selvmordskontrakt bliver udformet efter den konkrete klient, men alle laves over det samme grundm\u00f8nster. Essentielt i min fremstilling til klienterne er at klarg\u00f8re forskellen p\u00e5 eller adskillelsen mellem tanke og handling: Tanken i sig selv er ikke farlig, det er handlingen, der er d\u00f8dsens farlig. Der er derfor meget mere grund til at v\u00e6re bange for handlingen end tanken – for de to er ikke det samme. Man kan ikke altid selv bestemme, hvilke tanker, der dukker op, men det er vigtigt at huske, at en tanke ikke beh\u00f8ver styre de handlinger, man foretager sig. Man har lov til at opfatte en selvmordstanke som et signal om, at noget er galt i livet, at man har brug for at snakke med et (andet) voksent menneske. Det er vigtigt at finde m\u00e5der at \u00f8ve denne adskillelse mellem tanke og handling, som klienten kan bruge i sin hverdag, s\u00e5 det ender med at blive personen, der styrer sine handlinger – ikke en enkelt tanke, hvor st\u00e6rk og insisterende den end m\u00e5tte v\u00e6re. En del klienter bliver umiddelbart lidt forvirrede over denne arbejdsm\u00e5de, hvor de selv skal tage ansvaret for deres handlinger, indse, at ingen andre i virkeligheden kan forhindre dem i at beg\u00e5 selvmord, men de kan selv v\u00e6lge at g\u00f8re noget andet, at s\u00f8ge det, de har brug for for igen at finde mening i livet, bryde ensomheden eller hvad nu det er, der er relevant for den enkelte. Jeg understreger samtidig kraftigt, at hos mig m\u00e5 klienten gerne snakke om sine selvmordstanker – det kan hj\u00e6lpe meget at f\u00e5 mod til at l\u00e6re dem godt at kende – men de m\u00e5 ikke lave selvmordsfors\u00f8g, mens de g\u00e5r hos mig. Som regel giver klienten mig h\u00e5nd p\u00e5 kontrakten.<\/p>\n

Is\u00e6r blandt de unge klienter har mange fortalt om, hvordan selvmordskontrakten virker som et redskab for dem, n\u00e5r de f\u00e5r lyst til at beg\u00e5 selvmord:”…men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5 det, jeg har lovet dig …” – “….men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5, at min familie nok alligevel ville blive kede af det …” – “… men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5 …” – uanset indholdet af tankerne, sker der en \u00e6ndring af handlem\u00f8nsteret, n\u00e5r der er bevidsthed om tanken som tankevirksomhed. Det betyder, at personen kan n\u00e5 at tage stilling til selvmordsimpulsen i stedet for “blot” at lade sig “styre indefra” til en handling, han\/hun ikke helhjertet \u00f8nsker at beg\u00e5.<\/p>\n

Selvmordskontrakten er selvf\u00f8lgelig ingen garanti imod selvmord, den holder, s\u00e5 l\u00e6nge “kraften” i l\u00f8ftet er st\u00e6rkere end den impuls, der kommer, men i og med at der indtil videre ikke er beg\u00e5et selvmord blandt de klienter, jeg har lavet selvmordskontrakt med, har den sandsynligvis en virkning – og i hvert fald giver den mig en ramme til at arbejde med selvmordstankerne i.<\/p>\n

De mange selvmord og selvmordsfors\u00f8g is\u00e6r blandt unge mennesker i Gr\u00f8nland, rejser selvf\u00f8lgelig mange sp\u00f8rgsm\u00e5l i os alle sammen, b\u00e5de som medmennesker til disse unge og som behandlere, der gerne skulle v\u00e6re blive i stand til at hj\u00e6lpe dem til en s\u00e5 god livskvalitet, at de kan udholde at leve deres liv til det slutter naturligt.<\/p>\n

Man sp\u00f8rger sig selv – og undertiden selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dem, der overlever selvmordsfors\u00f8g –<\/p>\n

 <\/p>\n

HVORFOR G\u00d8R DE DET DOG?<\/strong><\/p>\n

B\u00e5de klinisk praksis og unders\u00f8gelser fort\u00e6ller os noget om de udl\u00f8sende faktorer for beg\u00e5ede selvmord og selvmordsfors\u00f8g, og p\u00e5 den baggrund vil jeg pr\u00f8ve her at se p\u00e5 f\u00e6nomenet ud fra en eksistentiel terapeutisk referensramme, inspireret af den amerikanske terapeut Irvin D. Yalom.<\/p>\n

Han tager (i: Existential Psychotherapy) udgangspunkt i, at vi som mennesker er underlagt 4 eksistentielle grundvilk\u00e5r, som vi i vores personlighed har sv\u00e6rt ved at acceptere. Vi bliver angste, n\u00e5r vi konfronteres med et eller flere af disse grundvilk\u00e5r, og for at d\u00e6mpe den ulidelige angst udvikler vi forskellige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og intellektuelle m\u00e5der at forn\u00e6gte, fortr\u00e6nge eller p\u00e5 anden vis undg\u00e5 erkendelsen af disse grundvilk\u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

De fire grundvilk\u00e5r er:<\/strong><\/p>\n

1.: D\u00f8den – vi skal alle d\u00f8<\/p>\n

2.: Friheden – vi har ansvar for vore til- og fravalg i livet<\/p>\n

3.: Isolationen – vi er eksistentielt set alene<\/p>\n

4.: Meningsl\u00f8sheden – livet er i sig selv uden mening<\/p>\n

 <\/p>\n

I vores almindelige daglige liv har vi brug for beskyttelse imod fuld erkendelse af grundvilk\u00e5rene, ellers havde vi ikke energi, mod osv. til at leve livet. Vi har brug for at tro, at vi ogs\u00e5 lever dagen i morgen, vi har brug for rammer og strukturer at fungere i, vaner og ritualer til visse af vore g\u00f8rem\u00e5l, vi har brug for f\u00e6llesskab og n\u00e6rhed med andre, og vi har brug for at f\u00f8le, at vores liv har mening, at det, vi foretager os er gavnligt og gl\u00e6deligt for os selv og andre. Derfor bliver vi angste, siger Yalom, n\u00e5r vi konfronteres med et eller flere af de eksistentielle grundvilk\u00e5r, som det f.eks. sker, n\u00e5r nogen, vi kender d\u00f8r, n\u00e5r der sker ulykker og katastrofer, n\u00e5r sygdom, arbejdsl\u00f8shed eller andet isolerer os fra “det almindelige liv”. Da bryder vores forsvar imod erkendelse af de eksistentielle grundvilk\u00e5r sammen, og vi bliver angste. Vi kan da v\u00e6lge – igen – at dulme angsten med forskellige psykiske symptomer, eller vi kan v\u00e6lge se finde mod til at se de eksistentielle grundvilk\u00e5r og angsten i \u00f8jnene, frigive den energi, der ligger bundet i forsvaret imod denne erkendelse og leve et friere og mere intenst liv.<\/p>\n

For s\u00e5 vidt som der er tale om eksistentielle grundvilk\u00e5r er disse universelle og ikke bundet til f.eks. kultur. Der kan imidlertid sagtens t\u00e6nkes at v\u00e6re kulturbestemte forskelle i typerne af de reaktioner, mennesker udviser, n\u00e5r de m\u00f8der de eksistentielle grundvilk\u00e5r, ligesom det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan at de forsvarsmekanismer, der udvikles til at beskytte mennesker imod erkendelsen af de 4 grundvilk\u00e5r delvis er kulturelt bestemt. Forsvar dannes altid af den enkelte p\u00e5 baggrund af dennes livserfaringer p\u00e5 det tidspunkt, hvor den givne forsvarsmekanisme udvikles – derfor vil kulturelle faktorer ogs\u00e5 spille ind her.<\/p>\n

N\u00e5r jeg sammenligner de to forskellige kulturer, jeg selv har levet i – dansk og gr\u00f8nlandsk – sl\u00e5r det mig desuden, at der er meget stor forskel p\u00e5 hvordan og i hvor h\u00f8j grad mennesker konfronteres med grundvilk\u00e5rene de to steder. Det er vel ikke i den forstand kulturelt bestemt, men mere bestemt af forskelligheder i naturforhold og befolkningst\u00e6thed.<\/p>\n

I Gr\u00f8nland er D\u00d8DEN<\/strong> n\u00e6rv\u00e6rende i dagliglivet p\u00e5 en selvf\u00f8lgelig m\u00e5de. “Alle” ser fangerne lande fangsten og fl\u00e6nse s\u00e6ler p\u00e5 “Br\u00e6dtet”, hvor fugle og fisk ligger med hovede og fjer, s\u00e5 det er klart, hvad det er. Der bliver ikke gjort noget fors\u00f8g p\u00e5 at skjule eller kamuflere d\u00f8den. Det g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r mennesker d\u00f8r: Man er meget opm\u00e6rksom p\u00e5 v\u00e6rdien af ritualer omkring d\u00f8d og begravelse – at sige farvel til den d\u00f8de, at se den d\u00f8de krop i kisten, at deltage i udsyngning og begravelse. De allerfleste mennesker, ogs\u00e5 b\u00f8rn, har set et d\u00f8dt menneske og v\u00e6ret med til at synge den d\u00f8de ud fra sygehus eller kapel og har v\u00e6ret med til begravelse. Dette naturlige holdning til d\u00f8den og den d\u00f8de skaber ikke n\u00f8dvendigvis mindre d\u00f8dsangst, men jeg forestiller mig, at den fastholder en mere klar erkendelse af d\u00f8den som en realitet i alle menneskers – ogs\u00e5 ens eget – liv.<\/p>\n

D\u00f8den er ikke – som der har v\u00e6ret tendens til i Danmark – gemt af vejen og gjort fremmed og livsfjern, selv om der sker v\u00e6ldig mange dramatiske d\u00f8dsfald i Gr\u00f8nland, mange “unaturlige” d\u00f8dsfald: ulykker, selvmord og drab, som ellers nok kan f\u00e5 mennesker til at \u00f8nske sig langt v\u00e6k fra d\u00f8d og d\u00f8dsbevidsthed.<\/p>\n

 <\/p>\n

Terapeutiske erfaringer med “d\u00f8den”.<\/strong><\/p>\n

Stort set alle, jeg har arbejdet med, har pr\u00f8vet at miste en n\u00e6rtst\u00e5ende ved d\u00f8dsfald. Mange af de unge har oplevet kammerater eller s\u00f8skende d\u00f8 ved ulykker eller selvmord, og mange for\u00e6ldre har mistet et eller flere b\u00f8rn.<\/p>\n

P\u00e5 trods af den gode bev\u00e5genhed omkring d\u00f8dsfald og begravelse, har mange af klienterne imidlertid ikke f\u00e5et bearbejdet\/forl\u00f8st deres sorgf\u00f8lelser, is\u00e6r f\u00f8lelser af skam og skyld, samt vrede mod den afd\u00f8de.<\/p>\n

Mange giver udtryk for angst for d\u00f8den, f.eks. angst for at skulle “f\u00f8lge efter” en afd\u00f8d kammerat eller barn. En del – is\u00e6r for\u00e6ldre, der har mistet b\u00f8rn – ser hen til den dag, de kan gense det d\u00f8de barnet (alts\u00e5 selv d\u00f8r), uden at dette er udtryk for tanker, \u00f8nsker eller planer om selvmord. De er indstillet p\u00e5 at vente til tiden kommer, hvor de skal d\u00f8.<\/p>\n

Selvmord er nok den type d\u00f8dsfald, der s\u00e6tter de mest komplicerede f\u00f8lelser i gang og hvor det er virkelig sv\u00e6rt at forl\u00f8se dem, bl.a. fordi der knytter sig meget skam til selvmord, ogs\u00e5 for familien.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til d\u00f8den er FRIHEDEN<\/strong> som eksistentielt grundvilk\u00e5r ikke s\u00e6rlig synligt. Traditionelt har mennesker her v\u00e6ret\u00a0 underlagt den store, barske natur og ikke et personligt valg mht. livsf\u00f8relse. Der har blandt den oprindelige inuit-befolkning v\u00e6ret en meget h\u00f8j ansvarlighed mht. p\u00e5passelighed med b\u00e5de det \u00e5ndelige: ritualer ifm. fangst og jagt og med det timelige: redskaber, bolig, bekl\u00e6dning og forr\u00e5d, og heri ligger en ber\u00f8ring med den eksistentielle frihed.<\/p>\n

De seneste to seklers kolonialisering og fordanskning af Gr\u00f8nland har radikalt \u00e6ndret p\u00e5 befolkningens livsf\u00f8relse og \u00e5ndelige v\u00e6rdier. Det er min hypotese, at dette meget vel kan have anf\u00e6gtet den gr\u00f8nlandske befolknings mulighed for at m\u00e6rke\u00a0 den eksistentielle friheds bydende krav: Der kom – mere eller mindre – forsyninger og tankegange (kristendommen), som gjorde den gamle omhu med redskaber, skind og forr\u00e5d samt ritualerne i forbindelse med fangsten mindre indlysende – m\u00e5ske endog overfl\u00f8dige for overlevelsen. Til geng\u00e6ld blev menneskene afh\u00e6ngige af kolonimagten. Den gamle stolthed og selvst\u00e6ndighed, hvor mennesket konfronteres med frihedens skr\u00e6mmende krav om ansvarlighed for sine valg, blev afl\u00f8st af afh\u00e6ngighed af pr\u00e6sten og kolonibestyreren og hans varelager???<\/p>\n

 <\/p>\n

Terapeutiske erfaringer med “friheden”<\/strong><\/p>\n

I terapeutisk arbejde oplever jeg, at mange unge har sv\u00e6rt ved at forestille sig, at de selv kan have indflydelse p\u00e5, hvordan deres liv kommer til at forme sig. De unge “ved ikke”, hvad de gerne vil, de “venter og ser, hvad der byder sig”. I betragtning af, hvor sv\u00e6rt det er at f\u00e5 arbejde og uddannelse er denne holdning m\u00e5ske grundet i helt pragmatiske forhold, men min hypotese er, at den ogs\u00e5 kan v\u00e6re et v\u00e6rn imod at erkende friheden som eksistentielt grundvilk\u00e5r og m\u00f8det med friheden – at v\u00e6lge selv og tage ansvar for det – kan da at skabe handlingslammelse og forvirring.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til den fremmedgjorthed, der kan se ud til at herske omkring erkendelse af den eksistentielle frihed, f\u00f8rer tanker om eller udsigt til ISOLATION<\/strong> straks til handling og ideer. Der er tradition for st\u00e6rke og t\u00e6tte f\u00e6llesskaber mellem mennesker i Gr\u00f8nland, og tanken om ensomhed er s\u00e5 erkendt ubehagelig for “alle”, at mange er parate til at betale selv store personlige omkostninger b\u00e5de f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, \u00f8konomisk og socialt for at undg\u00e5 ensomhed. Der er naturligvis her tale om ensomhed i social forstand, men min hypotese er, at n\u00e5r der bliver brugt s\u00e5 meget energi p\u00e5 at undg\u00e5 social ensomhed\/alenehed, s\u00e5 vil erkendelsen af isolationen som eksistentielt grundvilk\u00e5r v\u00e6re vanskelig.<\/p>\n

I gamle dage var ensomhed i fjeldet en af metoderne i uddannelsen af angagoq, den gr\u00f8nlandske shaman. Den unge mand (undertiden kvinde), som skulle v\u00e6re angagoq, gik til fjelds alene i l\u00e6ngere tid og skulle udst\u00e5 ensomheden i den store natur. Han ville da m\u00f8de sine hj\u00e6lpe\u00e5nder til det fremtidige virke som angagoq. Fjeldg\u00e6ngeri er stadigv\u00e6k i dag omg\u00e6rdet med mystik og Qivitoq-gys –\u00a0 og det har da ogs\u00e5 v\u00e6ret s\u00e5 godt som umuligt at overleve her alene – det kan kun fjeldg\u00e6ngeren, Qivitoq, denne underlige skabning, m\u00e5ske levende, m\u00e5ske d\u00f8d, uhyggelig og sk\u00e6bnesvanger at m\u00f8de for “os andre” …<\/p>\n

 <\/p>\n

Terapeutiske erfaringer med “isolationen”<\/strong><\/p>\n

I terapeutisk arbejde f\u00f8rer tanker om eller f\u00f8lelser af isolation\/ensomhed til sorgreaktioner og angst gr\u00e6nsende til en slags erkendelse af umuligheden af alenehed. Mange mennesker er bange for at v\u00e6re alene, bo alene, sove alene og der gives med selvf\u00f8lgelighed udtryk for stor medf\u00f8lelse med mennesker, der er alene. Mange s\u00e5vel unge som voksne klienter giver udtryk for den opfattelse, at samv\u00e6r med andre mennesker er en selvf\u00f8lgelig ret og et selvf\u00f8lgeligt behov for mennesker. Klienterne kan naturligvis godt h\u00f8re og forst\u00e5 det, n\u00e5r jeg forklarer, at der er en slags ensomhed, som findes i alle mennesker og som i det mindste kommer til udtryk n\u00e5r vi f\u00f8des og d\u00f8r – for det m\u00e5 vi g\u00f8re alene. Men samtidig giver mange af dem udtryk for, at de undertiden m\u00f8der afd\u00f8de sl\u00e6gtninge, som enten beder dem eller giver dem lyst til at “f\u00f8lge efter”, og det kan godt give en form for d\u00e5rlig samvittighed, hvis den levende f\u00f8ler sig mere tiltrukket af livet end af at f\u00f8lge den anden i d\u00f8den – den d\u00f8de er jo ensom og har brug for (krav p\u00e5?) selskab.<\/p>\n

Yalom skriver, at nogle mennesker synes at beg\u00e5 selvmord for at omg\u00e5 en dyb ensomhedsf\u00f8lelse. “Logikken”\/det ubevidste r\u00e6sonnement i dette er:”jeg kan liges\u00e5 godt d\u00f8 – ingen t\u00e6nker p\u00e5 mig” og\/eller “hvis jeg var d\u00f8d, ville de m\u00e5ske komme i tanker om mig”. I\u00a0 Gr\u00f8nland er mange af de mennesker, der beg\u00e5r selvmord unge mennesker, ofte i en akut (almindelig) krise, som f.eks. k\u00e6restesorg, og Yaloms tanker giver mig den association og hypotese, at m\u00e5ske skal baggrunden for en del af selvmordene i Gr\u00f8nland s\u00f8ges her.\u00a0 Ofte bliver vi som voksne og som behandlere naturligvis meget p\u00e5virkede af d\u00f8ds-aspektet omkring selvmord og selvmordsfors\u00f8g, og bliver m\u00e5ske s\u00e5 fokuserede p\u00e5 liv-d\u00f8d dimensionen, at vi overser, at der kan v\u00e6re andre aspekter af tilv\u00e6relsen, der giver udslag i, at et menneske “v\u00e6lger” at beg\u00e5 selvmord. Det faktum, at de unge altid er glade for livet, n\u00e5r de bliver reddet fra d\u00f8den ved et selvmordsfors\u00f8g, kan tyde p\u00e5 dette. Mange af de unge er flyttet v\u00e6k fra familien og f\u00f8ler sig ub\u00e6rligt ensomme, n\u00e5r f.eks. en k\u00e6reste sl\u00e5r op eller hvis “livet” som ung i byen ikke f\u00f8rer de kammeratskaber med sig, som den unge f\u00f8ler behov for.<\/p>\n

Det fjerde grundvilk\u00e5r, MENINGSL\u00d8SHEDEN<\/strong>, fortjener s\u00e6rlig bev\u00e5genhed i denne sammenh\u00e6ng, fordi – if\u00f8lge Yalom – et samfund, der hurtigt \u00e6ndrer sig fra at v\u00e6re umiddelbart gennemskueligt for den enkelte til at v\u00e6re pr\u00e6get af uigennemskuelighed og indviklede strukturer, ofte vil medf\u00f8re mange problemer med at konfrontere sig med meningsl\u00f8sheden.<\/p>\n

Vi sp\u00f8rger ofte os selv og hinanden, hvad meningen mon er med denne eller hin ulykke. Vi s\u00f8ger en mening, n\u00e5r der sker uoverkommelige, ubegribelige, uretf\u00e6rdige – meningsl\u00f8se – ting. Hvad er meningen med, at b\u00f8rn skal d\u00f8, f\u00f8r deres liv er rigtig begyndt? Hvad er meningen med, at en far og fors\u00f8rger skal omkomme under sit arbejde med at skaffe mad til sin familie? eller en mor under f\u00f8dslen af sit barn? Vi har brug for et svar, selv om der ikke ER svar at f\u00e5 – og s\u00f8ger det da m\u00e5ske i religi\u00f8sitet eller hos sp\u00e5koner. Det ER meget, meget sv\u00e6rt for os som mennesker at acceptere, at der m\u00e5ske ingen overordnet mening er. Tydeligvis er det i hvert fald ikke muligt at leve et udviklende, kvalificerende liv uden at kunne se en mening med det. Hvis meningsl\u00f8sheden infiltrerer livet, f\u00f8les dette v\u00e6rdil\u00f8st og ligegyldigt, mens engagement i noget v\u00e6rdifuldt kvalificerer menneskers liv, skaber mening.<\/p>\n

I Gr\u00f8nland sker der mange voldsomme ulykker og katastrofer, hvor mennesker bliver dybt chokerede, sj\u00e6lsrystede, n\u00e5r de mister deres k\u00e6re eller uds\u00e6ttes for trusler om tab af liv, helbred eller n\u00e6rtst\u00e5ende personer. Har mennesker her i Gr\u00f8nland derfor i s\u00e5 h\u00f8j grad accepteret meningsl\u00f8sheden som et grundvilk\u00e5r, at den kommer til at styre livet?\u00a0 – at man opgiver at skabe mening i det kaotiske felt af uforudsigelighed og er det m\u00e5ske en del af baggrunden for de mange symptomer p\u00e5, at den eksistentielle meningsl\u00f8shed driver sit spil med mennesker, som alkoholisme, omsorgssvigt, modl\u00f8shed og “ligegyldighed” overfor livet if\u00f8lge Yalom er udtryk for?<\/p>\n

I et samfund som det gamle gr\u00f8nlandske er livets mening umiddelbart indlysende: at skaffe mad og husly, at overleve. Mennesket er helt konkret og synligt i naturen\/verden, det er en del at denne st\u00f8rre sammenh\u00e6ng og har mening i kraft af det. Det har da ikke relevans at filosofere over livets dybere mening eller mangel p\u00e5 samme, livet er sin egen mening og leves med engagement og intensitet og med alle de meningsl\u00f8se h\u00e6ndelser, som nu engang sker. Livet i denne form synes i sig selv st\u00e6rkt nok til at b\u00e6re sin mening p\u00e5 trods af alle ulykkerne, p\u00e5 trods af uforudsigeligheden.<\/p>\n

Gr\u00f8nland er blevet v\u00e6ldig “effektivt” kristnet, b\u00e5de af Hans Egede og af Hernnhutterne. I kristendommen fik gr\u00f8nl\u00e6nderne for\u00e6ret en anden mening med livet, end den, de ellers oplevede.<\/p>\n

I l\u00f8bet af meget kort tid er der sket voldsomme samfunds\u00e6ndringer i Gr\u00f8nland. P\u00e5 bare 50 \u00e5r er hele samfundsstrukturen endevendt flere gange, f\u00f8rst i 1953, da Gr\u00f8nland blev dansk amt og “skulle p\u00e5 niveau med de andre amter” og s\u00e5 igen i 1979 ved indf\u00f8relsen af hjemmestyret.<\/p>\n

Tilv\u00e6relsen er ikke l\u00e6ngere selvindlysende, der er ting, der skal tages stilling til, menneskeskabte magtstrukturer under naturens tydelige magtfuldhed – der er en mening at skabe med tilv\u00e6relsen.<\/p>\n

Hvis man forestiller sig, at et menneske, for hvem den tanke er fremmed, at han\/hun om selv skulle kunne definere meningen med sit liv, pr\u00e6senteres for en masse valgmuligheder mht. livsform, vil det v\u00e6re sandsynligt, at han\/hun ikke f\u00f8ler sig kvalificeret til at v\u00e6lge og derfor lader sig p\u00e5virke af andres meninger om, hvad der er “rigtigt”. Dette giver imidlertid, if\u00f8lge Yalom et liv, pr\u00e6get af meningsl\u00f8hed, ligegyldighed, uden reelle v\u00e6rdier, man vil sl\u00e5s for osv.<\/p>\n

Det er en kendt sag – og meget tydeligt at se i det sociale arbejde – at mange individer og familier i Gr\u00f8nland er blevet sl\u00e5et i stykker af den hastige udvikling, der fandt sted i 50’erne og 60’erne: Livsformer blev brudt ned uden at nye var bygget op, som passede til mennesker. Mennesker, der stod midt i livet og aldrig i deres vildeste fantasi havde forestillet sig andre livsformer for sig selv, skulle pludselig oml\u00e6gge hele tilv\u00e6relsen og de skulle lige s\u00e5 pludseligt til at forholde sig til en kolossal m\u00e6ngde af nyt – nye regler, nye ting, mode …. Mange gr\u00f8nl\u00e6ndere m\u00e5 have k\u00e6mpet h\u00e5rdere end det er til at forestille sig, t\u00e6nker jeg, for at bevare deres r\u00f8dder i denne omstillingsproces – og nogen klarede det ikke. Jeg m\u00f8der ofte f\u00f8lgerne af G50 og G60 i mit arbejde:<\/p>\n

Mange af de unge p\u00e5 institutionerne i Gr\u00f8nland har f\u00f8lgende familiehistorie i forskellige variationer: Bedstefor\u00e6ldrene levede som dygtige og stolte fangere i en bygd. De blev flyttet til byen, da deres b\u00f8rn var halvstore b\u00f8rn eller unge mennesker. B\u00f8rnene kunne og ville ikke opdrages p\u00e5 den “gammeldags m\u00e5de”, som for\u00e6ldrene kendte til, men lod sig opsluge af storbylivets lethed i tilv\u00e6relsen, norml\u00f8shed og fristelser, f\u00f8rst og fremmest alkohol. De fik ikke deres uddannelse, men fik barn\/b\u00f8rn, som de havde sv\u00e6rt ved at vide, hvordan de skulle opdrage. M\u00e5ske kom barnet til bedstemoderen, m\u00e5ske frem og tilbage mellem bedstefor\u00e6ldrene og for\u00e6ldrene\/moderen, der er ofte tale om meget lidt kontinuitet – mange brud i b\u00f8rnenes liv, og det er disse b\u00f8rn, vi s\u00e5 m\u00f8der p\u00e5 institutionerne, n\u00e5r deres frustrationer bliver s\u00e5 voldsomme, at b\u00f8rnene ikke l\u00e6ngere kan rummes indenfor almindelige rammer.<\/p>\n

 <\/p>\n

Terapeutiske erfaringer med “meningsl\u00f8sheden”:<\/strong><\/p>\n

Det ser ud til at v\u00e6re sv\u00e6rt for mange af mine klienter at engagere sig for alvor i deres liv. Det er sv\u00e6rt at m\u00e6rke, om de mange symptomer p\u00e5 “mangel p\u00e5 mening” er udtryk for mangel p\u00e5 stillingtagen\/valg til tilv\u00e6relsen eller om de bunder i reelle oplevelser af meningsl\u00f8shed.<\/p>\n

M\u00e5ske g\u00f8r de “bl\u00f8de” egoer sig g\u00e6ldende: egostrukturerne kan m\u00e5ske ikke fastholde v\u00e6rdierne, n\u00e5r de m\u00f8der modstand eller tvivl?<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder er det v\u00e6sentligt at besk\u00e6ftige sig med aspektet mening\/meningsl\u00f8shed i et samfund i hastig udvikling. De unge har h\u00e5rdt brug for st\u00f8tte og hj\u00e6lp til at holde fast i det, de vil, s\u00e5 de n\u00e5r at opleve resultater af deres indsats – mening med det, dde g\u00f8r.<\/p>\n

Yalom understreger dette ved at beskrive forskellene p\u00e5 “drive” og “strive” – “drift” og “str\u00e6ben”: b\u00f8rns motiver for deres handlinger er mere drevet af drifter end af str\u00e6ben efter m\u00e5l, mens det for voksne mennesker g\u00e6lder, at str\u00e6ben efter livsm\u00e5l er st\u00e6rkere motivationsfaktorer end drifterne indefra. Igennem udviklingen af en personlighed muligg\u00f8r vi s\u00e5ledes for os selv som mennesker ikke at beh\u00f8ve at v\u00e6re styret af drifterne “indefra”, men kan v\u00e6lge at lade os styre af ydre – h\u00f8jere – m\u00e5l, som giver livet mening.<\/p>\n

Mange af de selvmord, der finder sted i Gr\u00f8nland, ser ud til at v\u00e6re drift-styrede. Det ser ud som affekthandlinger eller impulshandlinger, alts\u00e5 handlinger, der beg\u00e5s ud fra en eksistentielt set mere barnlig end voksen funktionsm\u00e5de, og min hypotese er, at disse unge ikke har f\u00e5et tilstr\u00e6kkelig hj\u00e6lp og st\u00f8tte til at l\u00e6re at skabe sig en mening med deres liv, men s\u00f8ger meningen med livet udenfor dem selv, i k\u00e6resteforholdet, i eksamen osv..<\/p>\n

Det er mit indtryk, at skal man forst\u00e5 og h\u00e5ndtere selvmordsproblematikken i Gr\u00f8nland, forebygge og behandle, bliver man n\u00f8dt til at besk\u00e6ftige sig med mange sider af menneskers liv og historie.<\/p>\n

Det er vigtigt at s\u00f8rge ordentligt over de d\u00f8de, ogs\u00e5 dem, der beg\u00e5r selvmord, at blive fri af skam og skyldf\u00f8lelser, f\u00e5 kr\u00e6fter til at engagere sig – skabe mening – i sit eget liv, og s\u00e5ledes for\u00f8ge sin egen livskvalitet og samtidig blive model for andre. Prim\u00e6rt de unge synes at have meget brug for modeller, der kan vise dem andre veje til motivation end drifternes.<\/p>\n

Det skal v\u00e6re min p\u00e5stand, at selvmord handler ikke i f\u00f8rste r\u00e6kke om d\u00f8d, men om liv – liv, der er for sv\u00e6re, for ensomme eller for meningsl\u00f8se for den enkelte.<\/p>\n

Conni Gregersen,\u00a0aug\/97<\/em><\/p>\n

Ref.: Irvin D. Yalom: Existential Psychotherapy. Basic Books, New York, 1980<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

TANKER OM SELVMORD I EKSISTENTIEL TERAPEUTISK BELYSNING I Gr\u00f8nland bor ca. 55.000 mennesker. Det svarer til indbyggertallet i en st\u00f8rre dansk provinsby som f.eks. Vejle. De 55.000 indbyggere i Gr\u00f8nland er spredt ud over et omr\u00e5de 50 gange Danmarks st\u00f8rrelse, s\u00e5 de enkelte lokalsamfund er meget sm\u00e5. Igennem de seneste \u00e5r er der beg\u00e5et gennemsnitligt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-89","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=89"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":215,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89\/revisions\/215"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/psykologi.gl\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=89"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}